Maze Runner: The Death Cure runder trilogien af på 4K Ultra HD
4K Ultra HD: Det hele startede tilbage i 2014 med ‘The Maze Runner’, der sidenhen blev fulgt op af ‘Maze Runner: The Scorch Trials’ I 2015. Trilogiens tredje og sidste film ‘Maze Runner: The Death Cure’ er nu udkommet på det lækre format 4K Ultra HD. Samtlige film er instrueret af Wes Ball og følger en gruppe unge mennesker i en dystopisk verden i fremtiden
I den sidste film i Maze Runner-trilogien fører således Thomas sine Gladers ud på deres endelige og ikke mindst farlige mission – nemlig at bryde ind i den legendariske Last City, hvilket meget vel kan betyde enden for dem alle. Så berede dig på både vild action og drama, når denne tredje film bliver konklusionen på serien.
Filmserien er desuden baseret på en science fiction-bogserie af den amerikanske forfatter James Dasher, der ligeledes foregår i en dystopisk fremtid og som ligeledes er fyldt med action-scenarier. Filmene bugner desuden af unge stjernefrø i form af blandt andet Dylan O’Brien, Kaya Scodelario, Thomas Brodie-Sangster, Ki Hong Lee, Dexter Darden og Patricia Clarkson.
Udover filmens lækre 4K Ultra HD-udgivelse, der gengiver billedet ekstra skarpt og detaljerigt, spiller også lydsporet ekstra dynamisk. Endvidere finder man en omgang ekstramateriale, hvor man kan dykke ned i slettede samt forlængede scener og med valgfrit kommentarspor af Wes Ball, T.S. Nowlin og Joe Hartwick Jr., videre til featuretterne ‘Unlocking The Cure’, ‘Going Out On Top’ samt spas fra settet og de visuelle effekter samt et galleri. Filmen følger desuden med på Blu-ray.
– ‘Maze Runner: The Death Cure’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 14. juni.