Indlæg

MAZE RUNNER 2: INFERNOET – Farerne fortsætter i denne farefulde fortsættelse

En dystopisk Blu-ray: Fortsættelsen til den dystopiske science fiction-filmserie Maze Runner er landet på Blu-ray og dvd. Maze Runner 2: Infernoet – eller Maze Runner: The Scorch Trials, som er filmens engelske titel – er som den første film i serien baseret på James Dashners bogserie. Filmen fortsætter, hvor den første slap, så hvis du endnu ikke set den, bør du kaste dig over den.

I denne opfølger tager Thomas og de andre Gladers nemlig kampen op mod den hemmelighedsfulde og farlige organisation W.C.K.D, mens de står over for en række dødsensfarlige udfordringer i The Scorch – et øde landskab fyldt med farlige overraskelser. Det er naturligvis igen Dylan O’Brien, der spiller Thomas, mens andre kendinge fra den første film også vender tilbage.

maze-runner-2-blu-ray-en-film-du-skal-se-01

Således finder du på rollelisten blandt andre også Aml Ameen, Kaya Scodelario, Thomas Brodie-Sangster, Will Poulter og Ki Hong Lee. Og hvid du er vild med de to første film i franchisen kan du være helt rolig, for den tredje film i serien, Maze Runner: The Death Cure, lander nemlig i biograferne i 2017. Så ja, du kan nemt nå enten at gense eller få set de to første kapitler Maze Runner-serien inden da.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, der blandt andet består et kommentarspor med filmens instruktør Wes Ball samt både manusforfatter, producer og klipper. Videre er der slettede og forlængede scener med valgfrit kommentarspor samt en seks-delt dokumentar, der går bag filmen, mens man også får et kig på filmens effekter og cencept art.

Maze Runner 2: Infernoet er udkommet på Blu-ray og dvd den 28. januar 2016.

maze-runner-2-blu-ray-en-film-du-skal-se-02

[tabgroup][tab title=”Maze Runner | Blu-ray”]
maze-runner-2-cover
Titel: Maze Runner 2: Infernoet, 2015
Release: den 28. januar 2016
Instruktion: Wes Ball
Medvirkende: Dylan O’Brien, Aml Ameen, Kaya Scodelario m.fl.
Spilletid: 129 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]