Indlæg

Tre fantastiske filmplakater

Skulle man befinde sig i Montreal kan man hos Cinema du Parc frem til d. 30. oktober opleve filmplakat-udstillingen J’ai tué le photographe (hvilket betyder noget i stil med ‘Jeg dræbte fotografen’). Heldigvis kan man også se tre af udstillingens virkelig flotte plakater herunder.

Plakaterne er for de fremragende film Oldboy (Rhys Cooper), El Topo (Martin Ansin) og Full Metal Jacket (Tim Doyle). Min favorit er klart plakaten for Alejandro Jodorowskys mesterlige El Topo. Plakaten fanger filmens mytiske væsen i et spændende, detaljeret og elegant udtryk. Har du ikke set den, så få den købt – det samme gælder også de to andre titler. Det er fantastiske film.

Med udstillingen ønsker man at hylde den illustrerede filmplakat-kunst, som ellers synes overskygget af de mange filmplakater, der blot klasker et par fotos af filmens hovedpersoner uhjælpeligt sammen. Du kan købe plakaterne HER.

Tjek flere lækkerier af de tre illustratorer: Martin AnsinRhys CooperTim Doyle
– KLIK VIDERE for at se plakaterne i større format –> Læs mere