CPH PIX 2018: Filmfestivalen CPH PIX er nu omkring halvvejs, men løber altså frem til den 10. oktober. Det betyder, at der allerede er løbet adskillige film over lærrederne i de københavnske biografer. Det betyder heldigvis også, at der fortsat løber adskillige film over de københavnske lærreder. Så få lige tjekket det 180 titler store program ud, der blandt andet også rummer events, talks og visninger on location med mere.

Siden sidst har jeg selv igen været en tur i biografens mørke. Her har den stået på den danske, helt fysiske og klaustrofobiske metro-thriller ‘Cutterhead’. Den foldede sig intenst ud i en godt fyldt sal i biografen Empire på Nørrebro. Man kommer nemlig med ned under jorden, hvor det københavnske metrobyggeri huserer. Den idealistiske Rie skal her portrættere arbejderne og byggeriet. Det går dog grueligt galt, og snart er hun fanget i dybet.

Det er den besnærende simple præmis for den spillefilmsdebuterende instruktør Rasmus Kloster Bros thriller, der med godt greb om en både vibrerende billed- og lydside fortæller den nervepirrende historie. Det godt hjulpet på vej af nærværende og intense Christine Sønderris som Rie samt Kresimir Mikic og Samson Semere i øvrige roller. Det er en bestemt en intens oplevelse, men også en film, der desværre lidt mister sit ellers ufravigelige greb i mig i sit tredje akt.

Herefter tog jeg til Norge med Jonas Åkerlunds ‘Lords of Chaos’. Det er fortællingen om norsk black metals begyndelse i 1980’erne med bandet Mayhems grundlægger og hans forhold samt rivalisering med Varg fra Burzum som centrum. Det er en vild historie, der både involverer kirkeafbrændringer, mord og grisehoveder, men også temaer som venskab og berømmelse videre til spørgsmålet om fake versus real i en verden af ondskab kontra postuleret ondskab.

Historien er absolut fascinerende, men desværre ujævnt forløst. Blandt andet tumler filmen med sin tone, der klodset jonglerer humor versus alvor – eksempelvis i karakter-beskrivelsen. Måske er målet at afmystificere personerne, men nærværet ryger og dramaet mister pondus i mødet med komedie-elementerne. Den blodige brutalitet og alvor kommer til at stå i forvirrende kontrast med den delvist humoristiske tone, hvorfor filmen også er en noget diffus og frustrerende oplevelse.

– Læs også om mine 10 anbefalinger på CPH PIX lige her.