Indlæg

RAY DONOVAN SÆSON 2: Liev Schreiber gør sit bedste for at løse sine egne og de riges problemer

En tv-serie: En cool Liev Schreiber render rundt i denne anden sæson af den amerikanske tv-serie Ray Donovan for at holde styr på de kendtes problemer. Nå ja, og naturligvis også sine egne. For nej, det er bestemt ikke nemt at være en såkaldt ”fixer” for de kendte og de rige i det solrige Los Angeles. Men han gør sit bedste i sæsonens 12 episoder, der netop er udkommet på dvd.

Serien debuterede med sin første sæson tilbage i 2013, så ja, du kan nemt nå at hoppe på her eller få indhentet første sæson, inden du kaster dig ud i Ray Donovans problemfyldte liv. Og hvis du kan lide, hvad du ser, så kan du glæde dig over, at serien fortsætter med en fjerde sæson i det kommende år.

ray-donovan-season-2-dvd-01

Du kan også glæde dog over, at der ikke kun er plads til en cool Liev Schreiber i serien. For som hans far finder du nemlig ingen ringere end den altid seværdige og karismatiske Jon Voight. Han har da også vundet en Golden Globe for sin rolle. Herudover finder du blandet andre Paula Malcomson spiller Rays kone, mens min personlige favorit Eddie Marsan er Rays storebror.

Så tag du roligt med denne sæson 2 af Ray Donovan en tur til det varme Californien, hvor Liev Schreiber har medrivende problemer med både sine kunder, konen og resten af familien. Og ikke mindst fordi, at Jon Voight som bekendt altid er værd at bruge sin tid på. udgivelsen indeholder desuden kommentarspor samt en række featuretter.

Ray Donovan sæson 2 er udkommet på dvd den 8. oktober 2015.

ray-donovan-season-2-dvd-02
[tabgroup][tab title=”Ray Donovan sæson 2 | dvd”]
Ray-Donovan-s2-DVD-cover
Originaltitel: Ray Donovan season 2, 2014
Release: den 1. oktober 2015
Instruktion: Tucker Gates m.fl.
Medvirkende: Liev Schreiber, Jon Voight m.fl.
Spilletid: 10 timer 11 minutter
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]