Indlæg

Gunnar Hansen er død, 68 år – den originale Leatherface

Verden har mistet manden, der bragte et af filmhistoriens og mine største horror-ikoner til live – den originale Leatherface i The Texas Chain Saw Massacre fra 1974. Gunnar Hansen er død, 68 år gammel. Han er mest kendt for netop sin motorsavssvingende rolle i Tobe Hooper mesterværk. Ja, et af mine absolutte favoritmonstre i en af mine absolutte favoritfilm.

Således svingede Gunnar Hansen den legendariske motorsav (og hammer) i Motorsavsmassakren (som den passende danske titel lyder) og gjorde livet surt for en flok unge amerikanere på tur. Siden har Gunnar Hansen medvirket flere film – blandt andet med tiltalende titler som Hollywood Chainsaw Hookers, Murder-Set-Pieces og Reykjavik Whale Watching Massacre.

Det er dog iført slagterforklæde, slips og en maske syet af menneskehud, at Gunnar Hansen i sin foruroligende debutrolle skabte filmhistorie med sin intimiderende fysik. Nå ja, og så udgjorde han desuden grundlaget for både mareridt og min kærlighed til horrorgenren. Tak for det.

De 50 bedste gyserfilm kåret af danske horrorfans

Søren fra bloggen Skræk og Rædsel har fået 33 danske horrorfans og –eksperter til at sende ham deres top 10 over bedste horror film. Det er der kommet en top 50 over de bedste gyserfilm ud af. Jeg er en af bidragsyderne til listen, som du kan tjekke ud HER. Det er en ret interessant liste og god inspiration, hvis man er sulten på lidt gys og gru.