Indlæg

Hitchcock i labert nyt plakatdesign

Jeg elsker filmplakater – også den stiløvelse at designe nye plakater til velkendte film. Illustratoren Laz Marquez har givet sit eget bud på plakater til fire klassiske film af Alfred Hitchcock, Psycho, The Birds, Vertigo og Rear Window. Det er der kommet nogle ovenud lækre plakater ud af.

Er ret begejstret for plakaterne til specielt The Birds og Vertigo. Her fanger Marquez filmenes stemning virkelig godt – og så er det altså et meget cool take på Saul Bass ikoniske plakat til Vertigo. Se originalen HER, som også har mere end blot inspireret plakaten til Christoffer Boes seneste film Alting bliver godt igen, se den plakat HER).

Øvelsen at lave nye plakatdesign er gjort mange gange før og ofte med et medrivende resultat. Tjek fx også lige Mario Graciottis nye plakatdesigns til film af bl.a. Paul Thomas Anderson, Pixar og Hitchcock HER.

– Læs også Flotte alternative “Inglourious Basterds” plakater.