På sidste års CPH PIX havde jeg en af årets absolut bedste filmoplevelser med den afdæmpede science fiction-film Moon. I år havde jeg set mig varm på Cargo, science fiction fra Schweiz. Det var nok for meget at håbe på en lignende oplevelse, men at det skulle blive et så kedeligt bekendtskab, kom alligevel bag på mig.

Ombord på et enormt fragtskib, som er på vej mod fjerne rumkolonier, begynder mystikken at brede sig. Folk dør og fragtskibets mørke indre gemmer på uhyrlige hemmeligheder. Desværre bliver det uopfindsomme plot aldrig engagerende og den sløve afvikling og uinteressante karakterer hjælper bestemt ikke.

Der er forsøges ellers ihærdigt stablet ægte sci-fi-stemning på benene med det ene computergenerede panoramaskud af rumskibe og stjernehimmel. Desværre opvejer de delvist vellykkede visuelle krumspring ikke filmens manglende evne til at tage sit publikum overbevisende ud i rummet og ind i den dystre fortælling.

Turen gik fra Empire og videre ind til Dagmar, hvor der kom helt andre filmspoler på rullen. Her ventede den filippinske Kinatay, en krads og næsten dokumentarisk skildring af en aften, som løber helt af sporet, da en ung politiaspirant hjælper en flok mænd med at køre en prostitueret kvinde ud i forstæderne.

Man er som en flue på væggen hele vejen. Lige fra vor hovedperson vågner og videre ind i natten, hvor han pludselig befinder sig i en lille beskidt varevogn med en bagbundet kvinde på bagsædet. Klaustrofobien og ubehaget tager til i styrke, som filmen minutiøst og med rolig observation skildrer aftenens grumme gang. Stærkt, enkelt og medrivende ubehageligt.

– Begge film kan stadig fanges på CPH PIX, mens jeg i dag vil fange en stak nye, friske titler.