Jeg havde tre film på programmet i går. Først et hjemmerøveri, der løber helt af sporet i den spanske og i sidste ende (herligt) brutale Secuestrados. Den blev dog hverken lige så interessant og ubehagelig som Funny Games eller blodig og poetisk som den franske À l’intérieur, der nævnes i foromtalen. Men som ondsindet og veliscenesat familietragedie klarede den sig i fint mål – med hjælp fra lidt effektiv on-screen gore.

Der var dog ikke noget nyt at komme efter. Med en bedre historie og mere interessante karakterer – ikke mindst røverne – havde den været andet end en lille underholdende og ubehagelig stiløvelse. Det var dog nok til at stille min sult efter filmvold – indtil videre. Næste film var det farvestrålende miskmask Kaboom.

Og i dette tilfælde er miskmask ikke positivt ment. Nogen vil måske fristes til at kalde det skøre og seksuelt ivrige sammenskudsgilde af sarkastisk 90’er-dialog, komplot-okkultisme og weirdo teenage–drama originalt – jeg vil kalde det en intetsigende rodebutik. Og tro mig, jeg er vild med bizart og bredtfavnende filmgøgl, men det syrede univers sagde mig intet. Intet.

Well, jeg fandt nu det religiøse konspirations-pjat delvist underholdende. Andre i salen var dog tydeligvis mere begejstrede. Men man kan vel næppe forvente andet end at en film vil dele vandene, når den i programmet omtales som en okkult science fiction-gyser-teen(sploitation)-comedy – hvilket jo i grunden lyder meget godt, bare ikke i dette tilfælde. Så heller et gensyn med Donnie Darko og Southland Tales.

Så blev aftenens sidste filmiske kovending taget. For der var ikke mange pangfarver at finde i den rå og atmosfæremættede mexicanske We Are What We Are. Her forsøger en familie efter faderens død at videreføre deres makabre tradition – at fange, slagte og spise mennesker i Mexico Citys slum. Der er dog ikke enighed om hvem der skal overtage lederrollen – men uanset intern splid skal der kød på bordet.

Et obskurt familiedrama, der med en realistisk og beskidt tone spillede mere på stemning end de blodige tricks, man ellers ofte finder, når der er kannibalfilm på programmet. Man får dog sin del af grum kødelig vold, men det bliver aldrig filmens berettigelse. Det er derimod det dystre og uskønne drama samt filmens foruroligende atmosfære, der fremtrylles af byens og familiens skyggesider.

– Læs mere på PIX om Secuestrados, Kaboom og We Are What We Are.