Indlæg

GEOSTORM: Gerard Butler forsøger at få styr på det katastrofale klima

Katastrofefilm på Blu-ray: Så kan du godt finde sikkerhedstøjet frem, for nu går naturen altså fuldstændig amok med den bumlende og spektakulære katastrofefilm ‘Geostorm’. Her leder Gerard Butler an, når intet mindre end hele Jorden skal reddes fra total og katastrofal udryddelse. Nej, det er ikke så lidt af en opgave. Nu er filmen udkommet på Blu-ray.

Men ja, filmens plot er ret så ligetil: “Efter at naturkatastrofer har truet planeten, har verdens ledere nu skabt et avanceret netværk af satellitter til at kontrollere det globale klima og sørge for sikkerhed til alle. Men det system, der var bygget til at beskytte jorden, angriber den nu, og det er en kamp mod uret at optrævle den egentlige trussel, inden en verdensomspændende Geostorm udrydder alt og alle.”

geostorm 02

Så er alle de computergenerede actionsegl ligesom sat til i jagten på medrivende action og nervepirrende naturkatastrofer. Så hvis du har et blødt og blødende hjerte for bombastiske katastrofefilm så som ‘Armagedon’, ‘The Day After Tomorrow’ og ‘2012’, så kan det meget vel være, at du vil finde god underholdning i selskab med Gerard Butler og ‘Geostorm’.

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en omgang ekstramateriale, hvor du kommer med på en rejse i skabelsen af ‘Geostorm’ med filmens instruktør, videre til en snak med cast og crew om produktionen samt et kig på filmens nogle af spektakulære og enorme special effects.

– ‘Geostorm’ udkommer på dvd og Blu-ray den 8. Marts 2018.
geostorm blu-ray cover