Indlæg

KIDNAPPED: Et ondt, intenst og brutalt hjemmerøveri

Filmanbefaling: Der er noget grundlæggende ubehageligt ved film, hvor folk bliver terroriseret i deres hjem. Hvor de ellers trykke rammer for ens liv pludselig forvandles til et voldeligt og uforudsigeligt mareridt. Jeg er af samme grund også vild med home invasion-film – eksempelvis den spanske Kidnapped, som jeg just har genset.

Her bliver man som publikum indlagt til et brutalt hjemmerøveri, der løber helt af sporet. Hvilket betyder vold og vildt meget ubehag for den stakkels familie i Madrid, som her invaderes af en gruppe maskeklædte mænd.

Kidnapped---Secuestrados-dvd-anmeldelse-01

Volden tager dog først for alvor til hen imod slutningen, hvor filmen så også bliver herligt brutal. For selvom Kidnapped – eller Secuestrados, som er originaltitlen – ikke er nær så interessant og helt så ubehagelig som eksempelvis Funny Games eller blodig og poetisk som den franske À l’intérieur, er her tale om en solid og veleksekveret home invasion-film.

Den får i hvert fald min anbefaling som en ondsindet og veliscenesat familietragedie, der kommer godt i mål. Blandt andet takket være volden, men også fine præstationer fra den hårdtprøvede familie og gerningsmændene. Nå ja, fik jeg nævnt, at her også leveres lidt effektiv on-screen gore. Det er jo aldrig ikke en god ting.

Kidnapped er udgivet på dvd, men indeholder desværre kun trailer og slidehow som ekstramateriale. Den kan desuden streames hos Blockbuster.dk her eller købes fysisk her.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=” Kidnapped | Filmanbefaling”]

Kidnapped-dvd-cover
Originaltitel: Secuestrados, Spanien, 2011
Udgivelse: Auhust 2014
Instruktion: Miguel Ángel Vivas
Medvirkende:
Fernando Cayo, Manuela Vellés, Ana Wagener m.fl.
Spilletid: 82 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]