Indlæg

’Zombin Laden’ – en fjollet zombie-komedie

Da Quentin Tarantino og Robert Rodriquez i sin tid lavede deres Grindhouse-dobbelt-feature Death Proof og Planet Terror fulgte der som bekendt en række falske trailere med, altså trailere til film, der ikke findes – den gang i hvert fald. For i mellemtiden er de falske trailere for Machete og Hobo With a Shotgun blevet omsat til spillefilm. En ny falsk trailer, der intet har at gøre med Grindhouse-projektet har nu ramt nettet. Jeg tvivler dog på, at den ender som en spillefilm.

Som titlen Zombin Laden antyder, har vi at gøre med en zombie-film, hvor den berygtede terrorist Osama Bin Laden rejser sig fra de døde for atter at sprede skræk og rædsel. Traileren er ret gennemført og leverer både zombie-varen samt den klassiske trailer-voice-over. Tja, måske idéen er dum nok til at der kommer en spillefilm ud af det – og så er zombier jo blevet ret populære de seneste år.

[vimeo]http://vimeo.com/29442326[/vimeo]

– Læs min anmeldelse af Machete: Danny Trejo svinger halvsløv machete