Flere af fars fede feriedage på vej
Er det ikke et remake, som er på bedring, ja så er det sgu nok et reboot. Og det er lige præcis tilfældet her. Nu skal der nemlig sparkes nyt liv i National Lampoon’s Vacation-franchisen. I ved, filmene med fordanskede titler som Fars fede ferie! og Fars fede juleferie.
I rebootet – som vel strengt taget er en sequel? – vil Chevy Chase-karakteren Clark Griswolds søn Rusty følge i sin fars fodspor og altså tage sin familie en tur til forlystelsesparken Walley World, som det skete i originalen fra 1983. Chevy Chase vil muligvis være at finde i filmen – men altså nu som farfar. Ja, det bliver sgu nok ikke helt godt.