Indlæg

’Kapringen’ kaprer hovedprisen ved årets Robert-uddeling

I aftes hyldede filmbranchen sig selv, da Danmarks Film Akademi uddelte årets Robert-priser. Det blev favoritterne Kapringen og En kongelig affære, der løb med de tunge priser, mens Forbrydelsen 3 tog sig af priserne i tv-serie-kategorierne.

Jeg er hverken videre begejstret for Tobias Lindholms sørøverfilm eller Nikolaj Arcels kostumedrama. Begge leverer bestemt gode skuespilspræstationer, men blandt andet forbliver spændingen moderat i førstnævnte, mens kærlighedsdramaet mangler nærvær og troværdighed i sidstnævnte. Bum. Men hey, tillykke og alt det der.

kapringen robert

Kapringen fik således prisen for bedste film, bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle gik til Søren Malling (fortjent), mens En kongelig affære modtog priser for bedste instruktør, bedste mandlige birolle til Mikkel Boe Følsgaard og bedste kvindelige birolle til Trine Dyrholm.

Dyrholm nappede desuden også prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Den skaldede frisørmad props. En pris, hun delte med Bodil Jørgensen for Hvidsten Gruppen – en film, der også løb med publikumsprisen for bedste filmdrama.

en kongelug affære robert

Bedste komedie blev Susanne Biers Den skaldede frisør, der også fik publikumsprisen for bedste komedie. Den mangler jeg stadig at få set, men nu er jeg ikke så begejstret for Biers film, så jeg vil ikke stresse med det. Bedste børne- og ungdomsfilm blev You & Me Forever og The Act of Killing blev bedste dokumentarfilm.

Ben Afflecks ’udmærkede-men-så-er-den-altså-heller-ikke-bedre’ Operation Argo fik prisen for bedste amerikanske film, og som forventet blev det Michael Hanekes forrygende Amour, der fik prisen for bedste ikke-amerikanske film. Forbrydelsen 3 løb som sagt også med en række priser, blandt andet for bedste danske tv-serie.

Alle Robert-vinderne

  • Bedste film: Kapringen
  • Bedste instruktør: Nikolaj Arcel (En kongelig affære)
  • Bedste manuskript: Tobias Lindholm Kapringen)
  • Bedste mandlige hovedrolle (film): Søren Malling (Kapringen)
  • Bedste mandlige birolle (film): Mikkel Boe Følsgaard (En kongelig affære)
  • Bedste kvindelige hovedrolle (film): Trine Dyrholm (Den skaldede frisør) og Bodil Jørgensen (Hvidsten Gruppen)
  • Bedste kvindelige birolle (film): Trine Dyrholm (En kongelig affære)
  • Bedste komedie (publikumspris): Den skaldede frisør
  • Bedste børne- og ungdomsfilm: You & Me Forever
  • Bedste børne- og ungdomsfilm (publikumspris): Max Pinlig på Roskilde
  • Bedste filmdrama (publikumspris): Hvidsten Gruppen
  • Bedste dokumentarfilm: The Act of Killing
  • Bedste amerikanske film: Operation Argo
  • Bedste ikke-amerikanske film: Amour
  • Bedste danske tv-serie: Forbrydelsen 3
  • Bedste danske tv-serie (publikumspris): Forbrydelsen 3
  • Bedste mandlige hovedrolle (tv): Nikolaj Lie Kaas (Forbrydelsen 3)
  • Bedste mandlige birolle (tv):Olaf Johannesen (Forbrydelsen 3)
  • Bedste kvindelige hovedrolle (tv): Sofie Gråbøl (Forbrydelsen 3)
  • Bedste kvindelige birolle (tv):Birthe Neumann (Julestjerner)
  • Bedste udenlandske tv-serie: Homeland, sæson 2
  • Æresrobert 2013: Ghita Nørby
  • Årets Ib Tardini-pris: Ronnie Fridthjof