Indlæg

HAWAII FIVE-0 SÆSON 5: Tag på forbryderjagt i det varme Hawaii

Medrivende forbryderjagt: Det er ikke kun film, der får genindspilninger og reboots, det gælder også for tv-serier. Og Hawaii Five-0 er netop sådan et reboot. Oprindeligt kørte den amerikanske politiserie nemlig fra 1968 og frem til 1980. Tilbage i 2010 blev serien så genoplivet med nye kræfter og er nu nået til sin femte sæson, der netop er udkommet her i landet.

Sæson fem byder på intet mindre end 25 episoder med det forbryderbekæmpende team Hawaii Five-O. Her finder man i front Steve McGarrett (Alex O’Loughlin) med Danny Williams (Scott Caan) og resten af holdet ved sin side, når de igen skal fange forbrydere. Denne gang er de blandt andet ude efter at få skovlen under det sorte marked for kunst, mens der også er både gidselstagning og familieproblemer at slås med.

Hawaii-Five-O-season-5-blu-ray-01

Det stærke cast består videre af blandt andre også Daniel Dae Kim og Jorge Garcia, som man begge kender fra eksempelvis Lost, mens Grace Park jagter forbryder i på det sorte marked for kunst – hende kender man også fra blandt andet science fiction-serien Battlestar Galactica. Det er med andre ord et stærkt hold, men det er der også brug, når forbryderne skal fanges.

Sæson fem løber op i hele 17 timer 20 minutters nervepirrende serieunderholdning, mens dvd-udgivelsen også byder på en omgang ekstramateriale. Her kan man blandt andet se udvalgte afsnit med kommentarspor, mens man også finder både slettede scener samt en række featuretter, der går bag om seriens tilblivelse. Så find solbrillerne frem og tag på forbryderjagt i Hawaii.

Hawaii Five-0 sæson 5 er udkommet på dvd den 3. marts 2016.

[tabgroup][tab title=”Hawaii Five-0 sæson 5 | dvd”]
Hawaii-Five-O-season-5-cover
Titel: Hawaii Five-0 sæson 5, 2015
Release: den 3. marts 2016
Instruktion: Bryan Spicer m.fl.
Medvirkende: Alex O’Loughlin, Scott Caan, Daniel Dae Kim, Grace Park, Chi McBride m.fl.
Spilletid: 17 timer 20 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]