Indlæg

BILLIONS SÆSON 1: Paul Giamatti og Damian Lewis sammen i ny dramaserie om magt og politik

En serie du skal se: Jeg er ret så vild med Paul Giamatti, så da jeg hørte, at han skulle spille en af to hovedroller i en serie, så spidsede jeg ører. Hans counter-part er Damian Lewis, som bestemt også har en ok stjerne i min bog. Det er dog Paul Giamatti, der for mig i første omgang var trækplastret ved den nye Showtime-dramaserie Billions, hvor første sæson netop er landet på Blu-ray og dvd.

I serien finder man som sagt Paul Giamatti og Damian Lewis i hovedrollerne, hvor man kommer ind i en verden af magt og politik i New Yorks højfinans-verden. Deraf seriens titel, som du nok havde retnet ud. Giamatti spiller den både Den snedige statsanklager Chuck Rhoades, mens Lewis er den geniale og ambitiøse såkaldte hedgefond-konge Bobby Axelrod.

billions-season-1-blu-ray-02

De to bestemt ikke bedste venner – snarere tværtimod. For de to er nemlig på ”farlig kollisionskurs”, som Blu-ray-coveret rammende beskriver det. For det er ikke samarbejde, der just spiller ind i deres forhold. Derimod går de efter struben på hinanden i en benhård verden af magt og masser af dollars på spil. Ja, grådig spiller bestemt også ind i deres kamp for at bekrige hinanden.

Så hvis du er til serier om hårdkogte og udspekulerede karakterer, der ikke går af vejen for nogen eller noget i deres jagt på at opnå deres mål i en farlig finansverden, hvor alle synes at være mod alle, så bør du forsøge dig med 1. sæson af Billions, der byder på 12 afsnit. Og falder serien i din smag, kan du glæde dig over, at den er blevet fornyet med en sæson 2.

billions-season-1-blu-ray-01

Blu-ray-udgivelsen byder udover sine 11 timer og 27 minutters lange 1. sæson også på en række ekstramateriale, hvor man blandt andet får et kig på seriens karakterer videre til seriens locations og sproget i serien. Så hop roligt på her og tag en tur til et benhårdt New York, hvor der er billioner på spil.

Billions sæson 1 er udkommet på dvd den 15. december 2016.

billions-season-1-blu-ray-cover[tabgroup][tab title=”Billions sæson 1 | dvd”]
Titel: Billions sæson 1
Udgivelsesdato: den 15. december 2016
Medvirkende: Paul Giamatti, Damian Lewis m.fl.
Spilletid: 11 timer 27 minutter
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]