Indlæg

CPH PIX: graviditets-gys, heroin og en besat koreaner

/i , /af

Anden dag på CPH PIX startede med det halvkedelige graviditets-gys Grace. Salen var da også halvtom i Cinemateket. De fleste havde vel valgt at slå sig ned overfor i Kongens Have. Der skinnede solen trods alt også mere end inde salen, hvor Madeline tumlede med en graviditetsdepression og sit bizarre, nyfødte barn.

Desværre bidder den blodige historie aldrig rigtigt fra sig. Kun i glimt rammer vanviddet og den sorthumoristiske tone plet. Så vil jeg hellere anbefale Roman Polanskis Rosemary’s Baby eller den nyere franske À l’intérieur. Her leveres fødselspsykoser og klaustrofobi langt mere nervepirrende – de vises dog ikke på PIX.

Herefter var det ud i solen og over i Dagmar, hvor endnu en film af Werner Herzog ventede – nemlig Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans, en gendigtning af Abel Ferraras film fra 1992. I rollen som den korrupte og narkotikamisbrugende politibetjent, finder man en manisk Nicolas Cage. En særdeles vanvittig og vittig sag, som viser, at Cage stadig kan levere varen.

Sidste film på programmet var det stemningsmættede, sydkoreanske gys Possessed. En fremragende og nervepirrende sag, hvor paranoia, religiøst vanvid og en række mystiske selvmord fik folk i den lille sal 3 til at hvide højlydt og grine nervøst.

En både smuk, tragisk og herligt skræmmende fortælling, som bestemt er værd at se for andet end sine veldisponerede jumpscares. Det er den snigende uhygge og trykkende stemning, som hersker og fik ødelagt en rolig nattesøvn. Herligt.

Alle tre film kan stadig opleves på CPH PIX – og jeg kan varmt anbefale både kombinationen Herzog/Cage og det koreanske besættelses-gys.

CPH PIX: Sydkoreansk agent-action og syret Herzog

/i , /af

Selvom solen står højt på himlen i disse dage, er det ikke svært at lokkes ind i biografmørket under CPH PIX. For der venter mange spændende film. Jeg fik taget hul på festivalen i går aftes med to film.

Først stod den på sydkoreansk agent-action i My Girlfriend Is An Agent. Filmen spillede i en godt fyldt sal i Palads. Desværre var filmen ikke det store sus. Der lægges ellers ud med en hæsblæsende jagt i speedbåd, men desværre taber den romantiske action-komedie pusten flere gange undervejs. Men en ganske munter duel med paintball-pistoler og fjollede politibetjente trækker dog op.

Der var dog uden tvivl andre i salen, der morede sig mere end undertegnede, når agent-forviklingerne og et prøvet parforhold forsøgte at gå op i en højere dramatisk og humoristisk enhed. Desværre syntes balancen aldrig at indfinde sig – og så blev “den store finale” langt fra så medrivende, som forventet.

Efterfølgende var det straks på cyklen og over i Cinemateket, hvor en af mine absolut favorit-instruktører var klar. Nemlig Werner Herzog med sin udsyrede My Son, My Son, What Have Ye Done? Her vikles en dragende Michael Shannon ind i en depression og mystisk besættelse af sin rolle som Orestes i Sofokles’ teaterstykke Elektra.

David Lynch har fungeret som executive producer på filmen – og man fornemmer hans lusken i kulissen. Et fuldfedt, kulsorthumoristisk drama med eftertryk på en lokkende billedside, som bl.a. fører et hav af kulørte flamingoer og en poetisk tur ud i Perus jungle med sig.

Og lad mig lige nævnte det fænomenale cast, som udover Shannon består af Willem Dafoe, Chloë Sevigny, Udo Kier, Michael Peña, Grace Zabriskie og Brad Dourif. Sidstnævnte som brovten strudsefarmer med en habitklædt dværg i baghaven.

Begge film har flere visninger på festivalen – så se at få booket din billet. I aften venter allerede flere film i mørket. Jeg glæder mig…

CPH PIX – nu går det løs!

/i /af

Så er det i dag, at filmfestivalen CPH PIX i København skydes i gang! Bloggen står derfor til og med søndag den 25. april i filmfestivalens tegn – dog stadig med en række nye konkurrencer undervejs.

Det har været noget af en opgave at skulle vælge sine film ud af de 180 film, som det sprudlende program består af. Men jeg har fået valgt, så er nu væbnet til tænderne med en række forhåbentlig forrygende filmoplevelser i vente.

Jeg har set mig varm på en række af de mere obskure film i det omfangsrige program – og det er et rent slaraffenland. Således kan jeg se frem til at møde både væmmelige seriemordere og gale japanere, men også poetisk filmkunst fra Østen og science fiction fra Schweiz.

Jeg glæder mig til at dele filmoplevelserne med jer her på bloggen – og håber, at de af jer der har muligheden også springer på et par film i løbet af  festivallen.

– Læs mere på CPH PIXs egen hjemmeside HER og skynd jer så at booke billetter – der er nok af spændende film at vælge imellem.