Indlæg

Jackass og kæmpe skorpioner i 3D – Avatar-style

Nu sparker 3D-trenden vist for alvor ind – ikke mindst med Avatar som frontløber. Der har tidligere været lidt snak i krogene om at Jackass 3 skulle være i 3D. Men nu er den sikker, Johnny Knoxville og co. leverer deres tredje film med en ekstra dimension. Filmen rammer USA d. 15. oktober næste år – og som det mere eller mindre mundret lød fra Knoxville: ”Vi tager samme 3D teknologi, som James Cameron brugte i Avatar og stikker den op i Steve O’s røv” – Jo tak, så er stilen vist lagt.


Men ikke kun dumheder og fjollerier kommer i 3D, for muligvis vil den kommende genindspilning af Clash of the Titans med sine kæmpe skorpioner også blive i glory glory 3D. For the man in action, Sam Worthington fik tilsyneladende ikke nok med 3D i Avatar og fortæller at Clash of the Titans muligvis skal ses med labre 3D-briller. Nå ja, og så rygtes det også at Iron Man 2 vil blive i 3D. Fik jeg sagt 3D? Jeg tror det.

– Læs også Avatar er en tom tryllekunst og Sam Worthington slagter Medusa.

Sam Worthington slagter Medusa

Der er nu blevet frigivet tre plakater for den kommende Clash of the Titans. Dem skal i da ikke snydes for, men jeg ved sgu ikke. Jeg kan godt lide at de er så dystre, men de ser nu også en kende billige ud – som om de er blevet klasket lidt for hurtigt sammen i photoshop. Den første korte trailer for filmen lover dog et actionpacked eventyr tilsat rigeligt med monstre. Men specielt fantastisk ser det nu ikke umiddelbart ud.

Clash of the Titans bygger på filmen af samme navn fra 1981 og handler om halvguden Perseus (Sam Worthington), som kaster sig ud i en kamp med Hades og på sin vej bl.a. møder Medusa og en stak farlige monstre. Filmens instrueres af Louis Leterrier, som bl.a. står bag de actionfyldte Transporter 2 og The Incredible Hulk. På rollelisten finder man bl.a. Liam Neeson som guden Zeus og Ralph Fiennes som den onde Hades, mens også Mads Mikkelsen har sneget sig med som krigeren Draco. Så rollebesætningen er da ret stærk – nu må vi se om filmen er ligeså hårdtslående, når den rammer de danske biografer til marts.