BLODIG WEEKEND 2014: Jeg har overlevet endnu en skøn omgang med blod, gru og rædsel
Blodig Weekend 2014: Tredje omgang af genrefilmsfestivalen Blodig Weekend viste sin sidste film i søndags. To weekender med skræk og rædsel i biografen nåede således sin ende. Første weekend fandt sted i København, mens anden del også indtog Aarhus. Jeg har skrevet om første weekend her og her, men var selvfølgelig også til stede under festivalens anden blodige halvleg.
Her blev der lagt ud med verdenspremieren på den danske found footage-gyser Encounters. En godt fyldt sal 1 i CinemaxX var således klar til at blive skræmt. Særligt uhyggeligt blev det dog ikke. Eller særligt underholdende for den sags skyld, mens man i The Blair Witch Project-stil følger et lille filmhold, der farer vild i de store svenske skove. Her er det dog ikke hekse, der lurer i mørket.
Det stakkels filmhold på afveje i Encounters
Det ændrer desværre ikke på, at uhyggen er til at overse. Det er de kedelige klichéer og det klodsede manuskript til gengæld ikke. Men gruppen fungerer godt og naturligt med deres interne drillerier og uenigheder. Humoren balanceres bare ikke helt vellykket med gyset. Grinene overtog også der, hvor det ikke var mest gavnligt for historien og forsøget på uhygge. Desværre en fuser på trods af gode horror-intentioner og genrehjertet på rette sted.
Om torsdagen havde Blodig Weekend skiftet biografen ud med Warehouse9 i København, hvor finske Nightsatan leverede 80’er-inspireret synth-koncert efter, at deres kortfilm var blevet vist. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage, men kastede mig dagen efter atter ind i kampen til visningen af Sharknado 2. Ja, opfølgeren til den der film med Ian Ziering (du ved, Steve Sanders), der kommer i kamp mod en tornado fyldt med glubske hajer. WTF.
Ja, det Ian Ziering med en motorsav og en stor haj. Gæt selv filmen.
En herlig dumt præmis, der med 2’eren tages skridtet videre med flere hajer og mere dumhed. Og selvom den var mere underholdende end den første, kneb det med at holde tomgangen og kedsomheden på afstand. Det er fatalt, når man laver en film om hajer i tornadoer. Den var dog ikke uden medrivende dumhed, som eksempelvis når Ian kløver en klodset animeret kæmpehaj i to med sin motorsav.
Efter en lørdag, hvor jeg desværre gik glip af Nacho Vigalondos thriller Open Windows med Elijah Wood og Sasha Grey i hovedrollerne samt det overnaturlige gys Starry Eyes, var jeg blot endnu mere klar på Blodig Weekends afslutningssalut med besættelses-gyset The Quiet Ones og Jordens undergang i den australske These Final Hours.
Det er uuuhyggeligt i The Quiet Ones – eller måske egentlig ikke heeeelt så uhyggeligt alligevel
Det legendariske britiske filmstudie Hammer Film står bag The Quiet Ones. Studiet havde sin storhedstid i 50’erne og 60’erne, hvor blandt andet Dracula og Frankenstein var på filmstrimlen. Det genoplivede studie har dog et stykke vej tilbage til horror-tinderne med The Quiet Ones, hvor en Oxford-professor vil bevise, at det overnaturlige findes og kan helbredes. Det forsøger han så at gøre med sin forpinte patient Jane Harper, der synes at være besat.
Jared Harris er karismatisk som snørklet professor, mens Olivia Cooke er skræmmende og tvetydig som Harper. Atmosfæren er mørk og trykkende, men desværre sættes de gode takter over styr af billige jump scares, klodsede klichéer og effektjageri. Det dræner historien for uhygge og troværdighed. The Quiet Ones ender som et middelmådigt, men trods alt delvist vellykket gys.
Jorden går under i These Final Hours, så graffiti er helt ok
Blodig Weekend sluttede helt symbolsk af med den dystopiske These Final Hours, hvor man følger en mands sidste timer inden Jordens undergang. Hvad bruger man så de sidste timer på? Her fester, knepper og begår folk selvmord og har nederen på. Filmen bliver bare ikke helt så intens og medrivende, som der sigtes efter med flere højdramatiske scener, der involverer både børn, afmagt og håndvåben.
En ujævn film, der dog ret godt fastholder en stemning af håbløshed på sin vej mod Jordens undergang, der desværre bare ikke bliver til det slag i mellemgulvet, man kunne have ønsket sig. Men en ok ond, om end ikke opløftende afslutning på endnu ombæring Blodig Weekend, der har budt på skønne gensyn med klassikere, besøg af horror-legender og nye spændende skrækfilm. Jeg ser bestemt frem til fjerde ombæring af Blodig Weekend næste år.
– Besøg Blodig Weekend på deres site her og på Facebook her.
– Læs mine øvrige artikler fra: Blodig Weekend 2014 her, 2013 her og 2012 her.
– Besøg Filmskribenten på Facebook her.
Der gnaskes løs i Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren fra 1980
Den overhøflige vampyr i mocumentary-komedien What We Do in the Shadows
Instruktør Ruggero Deodato fortæller om sin kannibalklassiker Cannibal Holocaust aka Kannibalmassakren
Halvt betjent, halvt varulv – 100% WolfCop
Christian E. Christiansen i q&a før sin amish-slasher Devil’s Hand
En kysk pige, der helt sikkert dør i Devil’s Hand
Legenden Lloyld Kaudman filmer og instruerer et tydeligt begejstret publikum før visningen af den forrygende The Toxic Avenger
The Toxic Avenger, 1984
Among the Living, 2014
Cannibal Holocaust, 1980
