Indlæg

CPH PIX: Lumsk lærerinde og syret science fiction

Min tirsdag aftenen startede med dette års japanske Oscar-bidrag i kategorien bedste udenlandske film. Confessions endte dog ikke blandt de endeligt nominerede, men bød på langt mere original fandenivoldskhed end den danske vinder, Biers overfortalte Hævnen. Filmens puslespilsfortælling starter med en lærerindes tilståelse af sin udspekulerede hævn på to elever, hun mener er skyld i sin lille datters død.

Herefter følger øvrige tilståelser fra de implicerede parter i lærerindens skræmmende skæbnefortælling. Diabolsk og med flere ubehagelige overraskelser undervejs rulles fortællingen om hævn, savn og svigt ud. Filmens voldsomme historie med både forskruede børn og voksne blev matchet af en flot og legende billedside, hvor bl.a. slowmotion og dirrende blå farver smukt satte ondskaben stævne på lærredet.

Resten af aftenen stod i den ukonventionelle, polske instruktør Andrzej Zulawskis navn. Festivalen kører, som tidligere nævnt en kavalkade med hans film og denne aften var der en unik Q&A med den 70-årige instruktør. Han var i hopla og fortalte oplagt spændende anekdoter fra sit liv med film og sin holdning til mediet.

Herefter stod den på Zulawskis syrede science fiction-epos On The Silver Globe. Produktionen blev inden filmens færdiggørelse lukket ned i 1977 og først 10 år efter færdiggjort med voice-over og flakkende billeder i stedet for de scener, der i sin tid ikke blev skudt. En løsning, der på en sær måde smelter sammen med fortællingen om en gruppe menneskers forsøg på at starte et nyt liv på en fremmed planet.

En ambitiøs film, der med sit anarkistiske kameraarbejde, teatralske og vanvittige væsen samt depressive stemning leverede flere spektakulære scener, bl.a. en apokalyptisk kamp i en hærget storby. En bizar film, der på trods af sine mangler var både dragende og idérig. Nå ja, og så fik jeg selvfølgelig signeret mit eksemplar af hans vel nok mest kendte film, den uafrystelige Possession.

– Læs mere på PIX om Confessions og On The Silver Globe.

CPH PIX: Landsbyhemmeligheder og polsk vanvid

Lørdagen stod på to film, hvor aftenen startede i Grand med den spansk/franske drama-thriller Black Bread, som leverede en af de bedste og mest medrivende åbningsscener, jeg længe har set. Her bliver en far og hans søn brutalt myrdet af en mystisk, kappeklædt gerningsmand, der slutter sin ugerning af med at sende dem, deres hest og hestevogn ud over en klippeafsats. Vildt, vovet og vanvittigt flot.

Den 10-årige dreng Andreu finder imidlertid de omkomne, hvilket bliver starten på et komplekst og fordækt mysterium i en spansk landsby i årene efter borgerkrigens rasen. Filmens stemningen gav mindelser om den fantastiske Pans Labyrint, dog uden eventyrvæsner, men ligeledes med et uskyldigt barn i centrum for en voksenverdens uforståelighed, krigen som ond klangbund og poetiske snit i en grum virkelighed.

Herefter ventede der intet mindre end en Danmarkspremiere – dog med 39 års forsinkelse. PIX kører nemlig en kavalkade med den polske mesterinstruktør Andrzej Zulawskis værker. Denne aften var det den mystikindspundne Diabel fra 1972, der rullede sin flippede fortælling ud. Zulawski er selv til stede under festivalen og introducerede filmen med et par anekdoter, bl.a. om problemerne forbundet med filmen, der i flere år var bandlyst, da den blev set som en kritisk politisk kommentar.

Filmen udspiller sig i et invaderet Polen anno 1793, hvor den unge Jacub er fængslet anklaget for mordforsøg på kongen. Han befries dog af en mystisk mand, der nu overtaler ham til at slå forskellige folk ihjel, som de bevæger sig gennem det golde, krigshærgede landskab. Filmens mærkværdige og brutale scenerier bakkes op af et cool score, der med skiftevis psykedelisk rock og smukke klassiske toner indtagende matcher denne sære vanvidsrejse ind i fortvivlelsen.

– Begge film vises igen. Læs mere på PIX om Black Bread HER og Diabel HER.