Indlæg

ANCHORMAN: THE LEGEND OF RON BURGUNDY: Will Ferrells politisk ukorrekte nyhedsvært er stadig forrygende morsom

En nyklassiker du skal se: Med Anchorman 2: The Legend Continues lige om hjørnet, er det oplagt at se eller gense den første film fra 2004, som netop er udkommet på Blu-ray her i landet. Well, den kan man nu egentlig se hvornår det skal være, for Anchorman: The Legend of Ron Burgundy er en komedie, der fortsat holder her 10 år efter sin premiere.

Will Ferrell er som den selvsmagende og politisk ukorrekte nyhedsvært Ron Burgundy en af hans absolut bedste og sjoveste roller. Han er stjernen på en tv-station i San Diego, hvor filmen udspiller sig i midt-70’erne. Man følger således livet på stationen, hvor et kvindeligt modstykke indfinder sig i skikkelse af en blond Christina Applegate som den selvstændige Veronica Corningstone.

anchorman 02

Ron Burgundy gøres veloplagt følgeskab af hans venner og kollegaer, Paul Rudd som reporter, David Koechner som sportsjournalist og en tumpet vejrvært spillet af Steve Carell. Et firkløver, der udgør en herlig mandschauvinistisk redaktion, der roder sig ud i den ene sjove situation efter den anden. De kommer blandt andet i karambolage med en konkurrerende nyhedsstation, der udvikler sig til en kamp på liv og død.

Dumt, absurd og ofte alt for meget – på den helt rigtige måde. Det er dog ubetinget Will Ferrell, der er filmens absolutte hovedperson. Ja, han er en personlig favorit, hvis du ikke skulle have luret det. Men man kan heller ikke andet end at falde for hans både skabagtige og selvsikre Ron Burgundy, der både improviserer veloplagt med absurde rablerier og spiller energisk på tværfløjte. Ja, den skal du se.

anchorman 01

Desværre medfølger der intet ekstramateriale med Blu-ray-udgivelsen. Det kunne ellers have været sjovt med et kig bag kameraet, hvor der uden tvivl ville være komisk guld at komme efter med tanke på blandt andet de mange improvisationer. Til gengæld ser filmen flot ud og lyder lige så godt. Nå, men jeg smutter, skal lige se den igen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Anchorman: The Legend of Ron Burgundy (2004) | Blu-ray | En nyklassiker du skal se”]
anchorman cover
Originaltitel: Anchorman: The Legend of Ron Burgundy, USA, 2004
Release: d. 2. oktober 2013
Instruktion: Adam McKay
Medvirkende: Will Ferrell, Christina Applegate, Paul Rudd, Steve Carell, David Koechner, Fred Willard m.fl.
Spilletid: 95 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

’Anchorman’ som 8 Bit-spil

Selvfølgelig er en af dine favorit komedier Anchorman: The Legend of Ron Burgundy med Will Ferrell som den legendariske nyhedsvært Ron Burgundy – og selvfølgelig glæder du dig til opfølgeren Anchorman: The Legend Continues. Men inden den lander i de danske biografer, hvilket først sker til januar næster år, kan du få et lille ekstra Burgundy-fix med denne 8-bit-spil-version.

Her følger man Ron, Brian, Brick og Champ – og ja, her er både lækker jazz flute, sex panther-cologne og Ron på en enhjørning. Stay classy

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

Se også:
Hvis film var som Donkey Kong
’Iron Man’ i 8-bit på 60 sekunder
’Drive’ som charmerende arkadespil
ron will ferrell

10 stilfulde filmplakater

Som faste læsere af bloggen nok har bemærket, er jeg vild med filmplakater – og plakater inspireret af film. Nu er jeg faldet over en yderst stilfuld plakat-serie, som hedder Dress the Part. Den består af 10 plakater, der hver især repræsenterer en film med et stykke tøj eller accessory fra filmen. Det er der kommet nogle ret sjove og flotte plakater ud af. Du kan købe din favorit HER.

Plakaterne er for The Shining, Superman, Dum og dummere, The Usual Suspects, Shaun of the Dead, Wall Street, American Psycho, Fear and Loathing In Las Vegas, Anchorman: The Legend of Ron Burgundy og Top Gun. De er alle labre, men tror mine favoritter er The Usual Suspects, Shaun of the Dead og The Shining-plakaterne.

Se flere flotte plakater:
Labre citat-plakater
Stramt komponerede filmplakater
Gremlins, Ghostbusters og Goonies – igen, igen
KLIK VIDERE for alle ’Dress the Part’-plakaterne og i større format –> Læs mere