Indlæg

7 fremragende remakes

/i , /af

I forbindelse med premieren på genindspilningen af Skytten, anbefaler jeg 7 fremragende remakes. For selvom der er en klar overvægt af dårlige remakes, så er der også nogle virkelig gode imellem – hvilket jeg må indse i forsøget på at holde mig til kun 7 stykker. Dem prøver jeg så at berolige mig med, når stakken af jammerlige genindspilninger bunker sig op. Du finder min anmeldelse af Skytten her.

INVASION OF THE BODY SNATCHERS (instruktør: Philip Kaufman, 1978)
En urovækkende invasionsfilm, der absolut stadig er leveringsdygtig i medrivende paranoia og olm stemning. En tankevækkende og fængslende historie, hvor udgaven fra 1956 har affødt hele tre genindspilninger – den her omtalte version fra 1978 med blandt andet Donald Sutherland, igen i 1993 og senest i 2007.

invasion of the body snatchers remakes

THE THING (instruktør: John Carpenter, 1982)
John Carpenters remake af The Thing from Another World fra 1951 er en af hans bedste film, en af mine favoritter og ja, en af de bedste skrækfilm nogensinde. En isnende isolationsgyser, hvor både Kurt Russell og publikum får paranoiaen at føle i et sneklædt Antarktis. Intens, spektakulær og atmosfæremættet uhygge.

the thing remakes

THE FLY (instruktør: David Cronenberg, 1986)
David Cronenberg leverer med remaket af 1958-udgaven vammel, tankevækkende og fascinerende body horror for fuld udblæsning. Jeff Goldblum forvilder sig ind i sit eget eksperiment, der løber helt af sporet, hvilket får ham til at miste både øre, næse og mund – bogstavelig talt. Fantastisk og fantastisk klamt.

the fly remakes

HEAT (instruktør: Michael Mann, 1995)
Michael Man gav med Heat en genfortolkning af sin egen L.A. Takedown fra 1989 – og resultatet er en af filmhistoriens mest mindeværdige actionfilm. Ikonerne Al Pacino og Robert De Niro tørner her medrivende sammen med et ben på hver deres side af loven. En smuk opvisning i karakterdrevet og veleksekveret action.

heat remakes

WAR OF THE WORLDS (instruktør: Steven Spielberg, 2005)
Den her har ganske vist delt publikum, men jeg er vild med Steven Spielbergs livtag med invasionsgyset fra 1953. En dyster og storslået omgang science fiction, hvor Tom Cruise forsøger at holde sin familie samlet under et grumt besøg fra det ydre rum. Giv den en chance til, hvis du er en af dem, der har afskrevet den.

war of the worlds remakes

THE DEPARTED (instruktør: Martin Scorsese, 2006)
Ingen er for god til at ville genindspille film. Således tog mesteren Martin Scorsese med The Departed fat på de tre Hong Kong-film i Infernal Affairs-serien. Det endte heldigvis med en forrygende gangsterfilm, der desuden indbragte Oscars for blandt andet bedste film og bedste instruktion.

departed remakes

13 ASSASSINS (instruktør: Takashi Miike, 2010)
Takashi Miikes helt igennem forrygende remake af Eiichi Kudos original fra 1963 leverer i den grad cool, blodig og åndeløst pulserende action. Her foldes det smukke univers flot og stemningsfuldt ud med dragende æstetik og dramatisk klangbund. En omgang yderst potent samurai-underholdning.

13 assassins remakes

Se også:
– 7 fremragende film om kulter
– 7 fremragende film om zombier
– 7 fremragende film med Bruce Willis

CPH PIX: Hævn, skyld, samuraier og flashbacks

/i /af

Min lørdag var skemalagt med fire film. Det kedelige, sydkoreanske drama No Doubt lagde ud. Her flytter en tidligere pædofildømt mand til en lille by, hvorefter en pige forsvinder. Mistanken falder selvfølgelig straks på tilflytteren, som politiet, datterens far og lokalsamfundet nu forsøger få skovlen under. Et i udgangspunktet potent drama med både hævn, tragedie og spørgsmålet om retfærdighed på tapetet.

Desværre er der ikke mange overraskelser eller følelsesmæssigt pondus at komme efter. Jep, faren er ked af det, politiet er uden beviser og den mistænkte uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det kører så at sige lige ud af landevejen, hvor alle brikkerne i sidste ende passer nydeligt sammen. Det ser muligvis godt ud på papiret, men medrivende blev det aldrig – selvom der lige forsøges med et obligatorisk plottvist.

Meget mere interessant blev det desværre ikke med den psykologiske thriller Blame. Her opsøger og forsøger fire unge mennesker at slå eneboeren Bernard ihjel, da de mener, at han er skyld i deres venindes selvmord. Selvfølgelig går det ikke som planlagt. Sandheder kommer på bordet og tvivlen om lærens skyld sættes på prøve.

Problemet er bare at man aldrig rives med af dramaet eller tvivlsspørgsmålet. Karaktererne forbliver uinteressante og filmen det samme. Her er snarere tale om manuskriptonani end nervepirrende og intelligent thriller. Heldigvis ventede der episk samurai-action med Takashi Miikes remake 13 Assassins. Jeg har ikke set originalen fra 1963, men denne nye version var hæsblæsende.

Shimada får missionen at gøre det af med den barbariske Lord Naritsugu. Han samler 13 samuraier, der nu må gå op imod den 200 mand store hær. Karaktererne er medrivende og optakten inden opgøret fejende flot og atmosfæremættet. Det vilde showdown mod hæren er cool, dynamisk og blodig action, der leverer varen uden at miste pusten. Et stykke yderst potent samurai-underholdning, der holder hele vejen.

Aftenen sluttede med det flade, overnaturlige gys True Nature. Her forsvinder en pige og vender først efter et år tilbage til sine forældre. Hun husker intet, men noget ved hende er forandret. Hvad er det sket? Og så starter en ørkenvandring i hysteriske flashbacks, der forsøger at indgyde gysende mystisk i sit publikum. Det mislykkes.

Der er hverken progression nok i de få ledetråde eller familiens håndtering af den besynderlige situation til at mysteriet på noget tidspunkt bliver interessant – eller for den sags skyld uhyggeligt. I programmet sammenlignes der med mestrene David Lynch og David Cronenberg – må jeg være fri.

– Læs mere på PIX om No Doubt, Blame, 13 Assassins og True Nature.