H to the A to the L, HAL 9000!

Så er supercomputeren HAL 9000 fra Stanley Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001 igen gået i musik-mode. Sidste fredag postede jeg det bizarre video-mashup af Nellys Hot in Herre og HALs elektroniske røst.

Nu er det så hip hop-klassikeren Rapper’s Delight fra 1979 af Sugar Hill Gang, som den rødøjede supercomputer rapper sig igennem. Ja, det er vel ikke en supercomputer for ingenting…

Se også:
HAL 9000 is getting hot
Stanley Kubrick på væggen

35 film på 2 minutter

Så er det med at holde tungen lige i munden, for Felix Meyer og Pascal Monaco har udvalgt 35 af deres favoritfilm og omsat dem til en 2 minutters, animeret kortfilm. Så hold godt øje, når denne originale og flotte lille film ruller – kan du spotte dem alle?

[vimeo]http://vimeo.com/13340102[/vimeo]

Dekorative film-platter

Der er mange måder at dekorere sit hjem på. For nogen er porcelænsfigurer og platter vejen frem – og måske BeatUpCreations aka Angela kan få dig med på platte-vognen. Hun har nemlig lavet en række nye, dekorative platter, hvor hun bl.a. indsætter forskellige ikoniske karakterer fra filmens verden på gamle, traditionelle platter.

Det kommer der nogle ret sjove motiver ud af, bl.a. en royal E.T., en blomsteromkranset Frankensteins monster og en Chucky i spejer-outfit…

– Tjek BeatUpCreations ud HER og hendes Flickr-profil HER.

HAL 9000 is getting hot…

De af jer, som følger bloggen regelmæssigt, vil vide, at jeg er vild med video-mashups – det kan være musikvideoer lavet med filmklip, sammenklip af filmcitater, brugen af velkendte filmstrimler i en ny kontekst osv.

Denne gang drejer det sig om et mildest talt sært mashup, nemlig af Nellys halvgamle clubbanger Hot in Herre og Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 – eller rettere computeren HAL 9000 fra den mesterlige science fictionfilm. Well… det er ikke det svedigste mashup, men HAL holder og så passer nummeret også fint til den varme, der har bredt sig over Danmark.

Se også: Blib blob… et herligt robot-mashup

Hvem er hvem i ”The Simpsons”

Der er som bekendt ikke én skuespiller til hver af de mange karakterer i The Simpsons. Her er det ofte den samme skuespiller, der lægger stemme til flere af de elskede gule personer. Men hvem lægger stemme til flest – og hvem er hvem?

Så har du søgt med lys og lygte efter en overskuelig ”hvem-lægger-stemme-til-hvem-i-The-Simpsons”-oversigt – look no further but down.

– Se oversigten i fuld størrelse HER.
– Se også Pulp Fiction kronologiseret HER.

Filmkunst i lange lækre baner

Hvert år har Gallery 1988 i Los Angeles udstillingen Crazy4Cult, som består af en lang række filmrelaterede værker. I år er det fjerde gang, man kan opleve dette indbydende overflødighedshorn af filmrefererende kunst.

Udstillingen åbner i dag og en af mine personlige favoritter, instruktøren Kevin Smith er vært for festivitassen. Så hvis du har ferieplaner i L.A., så smut da lige forbi. Ja, eller tjek et par af værkerne ud nedenfor og klik så  videre til galleriets egne sites i bunden.

– Besøg Gallery 1988 HER og deres blog HER.

Yipee-ki-yay, motherfucker!

Hæ… faldt lige over denne musikalske hyldest til Bruce Willis. Og selvom I’m Bruce Willis af Jeep Cherokee ikke er det vildeste track, så bakkes det altså ret underholdende op af musikvideoen, som Wreck & Salvage har klippet sammen af Bruce Willis i aktion. Her både ryger, skyder og skuler Willis sig olmt igennem den ene film efter den anden…

– Se også: Et heftigt trip ind i herlige action-klichéer

C-3PO + R2-D2 = Lovechild

Jeg er næsten dagligt et smut forbi TeeFury, der med sloganet ”Tee Today. Gone Tomorrow” hver dag har en ny T-shirt til salg. Så det er altså med at slå til på dagen, hvis man ser sig varm på en T-shirt. Det er ofte nogle ret flotte illustrationer, som pryder T-shirtene – og tit er det filmrelaterede motiver. Det er dog sjældent, at jeg overvejer at købe…

Det gjorde jeg heller ikke i går (ja, sorry, hvis du ville have haft fingre i den). Her fandt man nemlig det mærkværdige ”Lovechild” tegnet af Jon Plante. Mon et kærlighedsbarn mellem de to droider fra Star Wars, C-3PO og R2-D2 ville se sådan ud? Bizart…

Se også: T-shirt for film-buffs.

Arnold Schwarzenegger går til musicalen

Der er som bekendt et remake på vej af Conan the Barbarian – og nej, Arnold vender ikke tilbage i rollen som muskuløs sværdsvinger. Men hvad skal vi i grunden også med det remake, når nu originalen allerede findes i en ny, lækker og musikalsk indpakning? I give to you: Conan the Barbarian: The Musical.

Stanley Kubrick på væggen

Stanley Kubrick er en af undertegnedes store favoritter – well, hvem kan ikke lide ham? Men en ting er hans film, en anden er hvordan filmene har inspireret kunstnere verden over – og ikke kun indenfor filmens verden. Det gælder også den californiske kunstner Carlos Ramos. Han har nemlig lavet en række virkelig flotte værker, der alle tager udgangspunkt i Kubricks film.

Nedenfor ses tre af værkerne fra udstillingen, her med inspiration fra A Clockwork Orange, The Shining og 2001: A Space Odyssey. Se resten af billederne HER.

Se også:
Kubrick vs. Scorsese
Hitchcock i labert nyt plakatdesign
Star Wars møder Scorsese, Kubrick og Mendes