En ærlig trailer for Godzilla – altså den fra 1998

Nu hvor det japanske kæmpebæst Godzilla atter hærger biograferne, så er det selvfølgelig oplagt lige at aflægge Roland Emmerichs Godzilla fra 1998 et besøg igen. Du ved, bare lige for at se om den nu også er så håbløs som dens omdømme. Det er præcis, hvad gutterne bag Honest Trailers har gjort.

Du trykker play på videoen herover for at se, hvordan en ærlig trailer for filmen tager sig ud. Men endnu vigtigere, så tager du i biografen og ser Gareth Edwards’ Godzilla, som jeg kun varmt kan anbefale – også selvom den ikke har Puff Daddy på soundtracket.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af Godzilla HER.

godzilla cute

Alle fejl i X-Men: First Class på 8 minutter

Marvels mutanter indtager snart biografen igen med X-Men: Days of Future Past, opfølgeren til Matthew Vaughns’ ret så vellykkede X-Men: First Class fra 2011. Men inden du igen kan læne dig tilbage og nye Wolverine og alle de andre mutanter for fuld udblæsning, så tryk lige play på videoen herover.

For godt nok er X-Men: Days of Future Past en ret så solid omgang superheltefilm, men man kan selv sagt også lave sjov med den – det er trods alt en film om mutanter. Det er præcis hvad folkene bag Everything Wrong With-videoerne har gjort, og ja, de rammer sgu hovedet på sømmet flere gange. Men det kan du jo lige selv se, om du også synes er tilfældet.

– Se Everything Wrong With-videoer HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min Blu-ray-anbefaling af X-Men Collection HER.

hugh jackman happy

Hobbitten som 8 Bit-spil

Jeg er ret glad for både Hobbitten: En uventet rejse og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, sidstnævnte dog en smule mere. Det er da også klart andet kapitel i Peter Jacksons eventyrlige fortolkning af Tolkiens univers, jeg helst ville spille som arkadespil. Du ved, der sker ligesom lidt andet, end at en flok dværge, en troldmand og en hobbit traver rundt.

Men hvis der nu skulle laves et 8 bit skråstreg 16 bit-spil ud af filmene, kunne det se ud som i videoen ovenfor. Ganske cool. Her genfortælles de to film på blot tre minutter, så ja, det er også et godt alternativ til at se filmene, hvis man nu ikke lige har fem timer til sin rådighed.

– Se flere 8-bit-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse – forlænget udgave på Blu-ray.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.

hobbit bilbo martin freeman bitch

Alle fejl i The Terminator på 6 minutter

Alle ved, at James Camerons dystopiske science fiction-mesterværk The Terminator  fra 1984 intet fejler. Intet. Absolut intet. Men selvfølgelig har gutten bag Everything Wrong With-videoerne kastet sig over klassikeren, for der er som bekendt intet bedre, end at sætte lidt ild til Arnie-fans verden over.

Så tjek selv videoen herover og se, hvor meget du føler, at din indre Arnie-fan bliver pisset på. For ja, der er selvfølgelig et par kontinuitetsfejl undervejs, men sådan er det, når man laver film med tidrejser og onde fremtidsrobotter. Men fuck det, og hurra for Arnold Schwarzenegger, Linda Hamilton og Michael Biehn.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

arnold kindergarden cop

De har altid de bedste mellemnavne på film

De har altid de sejeste mellemnavne på film. Du ved, ”My middle name is Danger” – eller ‘Trouble’ og den slags. Hvis du selv mangler lidt inspiration til et sejere mellemnavn, bør du trykke play på videoen her over.

Det er nemlig et supercut med lutter mellemnavne. Her finder du eksempler fra blandt andet Back to the Future, Kung Fu Panda og Lethal Weapon – ogblandt andet er Austin Powers’ mellemnavn som bekendt ‘Danger’, mens Woody Allens er ‘Trouble’.

– Se flere supercuts HER.
– Besøg Filmskribenten HER.

 

En ærlig trailer for Captain America: The First Avenger

For tiden buldrer Captain America: The Winter Soldier løs i biograferne – ja, den kan jeg sgu ret godt lide. I den anledning har gutterne bag Honest Trailers selvfølgelug taget et nærmere kig på forgængeren, Captain America: The First Avenger – den kan jeg sgu også meget godt lide.

Men ja, ikke alt i filmen giver måske helt mening, mens et par plotmæssige drejninger måske kan kaldes en smule tvivlsomme. Uanset hvad, er det en ret vellykket ’ærlig trailer’. Tjek den selv oven for.

– Se flere Honest Trailers HER.
– Læs min anmeldelse af Captain America: The Winter Soldier HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

avengers gif captain america

Hvor meget bliver der smadret for i Robocop?

Du har sikkert gået og spekuleret på, hvor meget der egentlig bliver smadret for i Paul Verhoevens forrygende og forrygende voldelige RoboCop. Nej, ikke dette års jævne remake, men den udødelige sci fi-action-klassiker fra 1987. Nu får du svaret med What’s The Damage?-videoen her over.

For her bliver man taget igennem film, hvor der scene for scene sættes prisskilt på de mange ødelæggelser i filmen. Og ja, det er mange. Præcis hvor mange finder du ud af ved at trykke play på videoen.

– Læs også min anmeldelse af remaket RoboCop HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

robocop shooting

Intet andet end Christopher Walken, der danser

Alle elsker Christopher Walken. Det kan jeg godt forstå. Det gør jeg også. For han er et styk karismatisk cool cat, der stjæler alle scener, han er med i og løfter middelmådige film op af glemslens sump – og så kan han danse. Skulle du være i tvivl om, at det er tilfældet, så trykker du bare play på videoen her over.

For her finder du intet andet end Christopher Walken, der danser i sine film. Lige fra
The Deer Hunter, The Dead Zone og King of New York videre til Batman Returns, True Romance og Wayne’s World 2 samt Pulp Fiction, Sleepy Hollow og Hairspray.

– Se  også:
De danser en del på film
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Christopher Walken dancing dance

Fight Club som 8 bit-spil

Man kan altid se David Finchers forrygende Fight Club fra 1999 – det er bare ikke altid, man lige har tiden til det. Nu er det problem løst. For nyeste indslag fra gutterne bag arkadespils-genfortællingerne er netop Fight Club.

Så i stedet for at skulle bruge to timer på filmen, kan man nu nøjes med at sætte små tre minutter af til Brad Pitt og Edward Nortons nævekamp. Ja, det er altså et ret cool og kort remake af en af David Finchers bedste film.

– Se flere arkadespils-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

 

fight club norton gif

De danser en del på film

Alle kan lide at danse – eller det burde de i hvert fald. De er i hvert fald vilde med at danse på film. Skulle du være i tvivl om, at det er tilfældet, så behøver du ikke gøre andet end at trykke play på videoen herover for at blive overbevist.

Det er nemlig et supercut med folk, der danser på film. Her får man dansende klip fra blandt andet film som Risky Business, Beetlejuice og Flashdance videre til Footloose, A Clockwork Orange og Pulp Fiction samt Dirty Dancing, Batman og Home Alone.

– Se flere supercuts HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

dirty dancing lift