Liam Neeson deler øretæver ud i actionfilmen ‘Memory’

Action på Blu-ray: Hvis man har fulgt den i skrivende stund 70-årige skuespiller Liam Neeson, så har han bestemt ikke sat farten ned, hvad film angår – og da slet ikke, hvad actionfilm angår. Den karismatiske skuespiller har således stået i spidsen for en længere række af sprængfarlige actionfilm de seneste mange år. Nu er han atter på banen og klar til igen at dele hårde øretøver ud i action-thrilleren ‘Memory’.

Liam Neeson spiller her lejemorderen Alex Lewis, som får sin del af bad guys på nakken, da han nægter at udføre en job for en farlige og kriminel organisation. Det er det i udgangspunktet simple afsæt for, at den legendariske Liam Neeson både får lov til at skyde med skapt og se på store eksplosioner.

Mens man foran kameraet således finder en yderst garvet herre, så finder man ligeledes i instruktørstolen en mand, der har leveret sin del af hæsblæsende action gennem sin karriere. Her er nemlig tale om Martin Campbell, der blandt andet har titler på sit CV som James Bond-filmene ‘GoldenEye’ og ‘Casino Royale’, videre til film som ‘The Legend of Zorro’ og ‘Edge of Darkness’. Det er med andre ord en garvet duo, der her er gået sammen for at action-underholde publikum for for Liam Neeson!

Blu-ray-udgivelsen med ‘Memory’ indeholder desværre intet ekstramateriale. Det er derfor naturligt nok også filmen, der så absolut er den sparsomme udgivelses hovedattraktion. Men for Liam Neeson-fans er det måske i grunden også nok.

‘Memory’ udkommer på dvd og Blu-ray den 29. august.