SUPERGIRL SÆSON 3: Heltinden flyver fortsat højt og hurtigt
Superhelte-serie på Blu-ray: Det er muligt, at Superman er en af de største, stærkeste og mest populære superhelte nogensinde. Men glem nu ikke, at der han har et ligeledes stærkt kvindeligt modstykke i den flyvende og selvsikre Supergirl, der som bekendt også har sin egen serie. Nu er 3. sæson af superhelte-serien udkommer på Blu-ray, så du kan følge hendes strabadser derhjemme.
Den amerikanske serie er udviklet af blandt andre folkene bag andre superhelte-serier som de populære Arrow og The Flash, mens Supergirl som bekendt er kendt fra DC-tegneserierne, der blandt andet også huser både Batman og netop Superman. Det er den gode Melissa Benoist, der indtager rollen som heltinden med den røde kappe og S’et på brystet.
Men hvordan kommer Supergirl nu lige ind i billedet? Jo, hun er såmænd Supermans kusine og en af de sidste overlevende fra planeten, hvor Superman kommer fra. Så når du har set dig igennem denne tredje sæson, kan du se frem til, at serien er blevet fornyet med en fjerde sæson med flere superhelte- og superskurke-eskapader.
Kara Danvers kæmper med at finde sin vej frem, mens hun fortsat arbejder med Hank Henshaw og hendes søster, Alex, hos Department of Extranormal Operations, hvor de bekæmper trusler mod deres hjem på jorden. Kan legionen af superhelte standse det kaos, som de nye fjender Morgan Edge, Reign og andre stærke Worldkillers har skabt?
Blu-ray-udgivelsen indeholder desuden en ganske omfattende omgang ekstramateriale, der udgør et solidt supplement til serien. Her finder man blandt andet fire såkaldte “Epic DC Super Hero Crossover Episodes With Arrow, Dc’s Legends Of Tomorrow And The Flash 3” samt tre featuretter, der ser nærmere på serien, videre til slettede scener, spas fra settet med mere.
– ’Supergirl’ sæson 3 udkommer på dvd og Blu-ray den. 27. september.