Eventyret fortsætter med ’The Lord Of The Rings: War Of The Rohirrim’

Fantasy på Blu-ray: Der hersker ingen tvivl om, at J.R.R. Tolkiens fantastiske, magiske og eventyrlige fortællinger om Ringenes Herre står som nogle af de mest bastante monumenter i vores populær kultur. Bl.a. hjælpet godt på vej af Peter Jacksons monumentale Ringenes Herre-trilogi.

Med animefilmen ’Ringenes Herre: The War of the Rohirrim’ fortsætter eventyret i det store og fortryllende fantasy-univers. Her er fortællingen sat hele 183 år før begivenhederne i netop den originale trilogi.

Således fortælles her historien om skæbnen for den legendariske kong Rohan af Kongeriget Helm Hammerhand. Her således både episke kampe og menneskeligt drama i spil, når et angreb af den kyniske dunlending-herre sættes ind i en jagt på hævn for sin faderes død.

Angrebet tvinger nu Helm og hans folk til at gå ind i et farligt og vovet slag i fæstningen og den store højborg Hornburg. Ja, det er den, som senere bliver kendt som netop Helm’s Deep.

Man møder således her bl.a. Helms kampklare datter Hera, der med vovemod kaster sig ind i kampen mod den dødbringende fjende, som ikke har tænkt sig at give op. Koste hvad det vil!

Blu-ray-udgivelsen byder desuden på en række featuretter, der bl.a. ser nærmere på netop Helm’s Deep, videre til animefilmens stil og udtryk samt karakteren Hera.

’The Lord Of The Rings: War Of The Rohirrim’ udkommer på dvd og Blu-ray den 10. marts.