BLODIG WEEKEND 2018: Et sandt, berigende og blodigt horror-mekka i fuldt vigør
Blodig Weekend 2018: Lørdagen på genrefilmfestivalen Blodig Weekend var den helt store horror-dag med både blodig, grum og gruopvækkende underholdning. Ja, faktisk fra klokken 12 middag til midnat. Jeg var med hele vejen. Lige fra gyser-seminaret, videre til filmmarkedet og ikke mindst både baby-gys, meta-slasher og olm home invasion samt brutal hævn. Herligt.
Dagen startede med et spændende gyser-seminar om, hvordan man opbygger et godt gys samt en diskussion om, hvorfor det er, vi opsøger uhyggen. Til at berøre emnerne var der samlet et alsidigt panel bestående af instruktør Jeff Lieberman, gysereksperterne Mathias Clasen og Rikke Schubart samt lyddesigner Peter Albrechtsen og haunted house-arrangør Jonas Bøgh Pedersen.
En skaldet galning fra Jeff Liebermans originale LSD-gys ‘Blue Sunshine’
Med hver deres unikke take på emnerne skiftedes panelet til med oplæg at sætte spørgsmålene om gyset i spil, mens der afsluttende var spørgsmål fra salen. Vi kom således omkring blandt andet fordomme om, at horror skulle være vildt domineret af et mandligt publikum – det er det ikke – videre til, at gys skulle være forbeholdt et lille nichepublikum – det er det ikke – og naturligvis, hvordan horror er med til at sætte menneskets primale beskytterinstinkter i sving.
Et virkelig godt tænkt og ikke mindst spændende arrangement, der blandt andet var med til på en interessant måde at sætte filmoplevelserne i perspektiv. Jeg håber, at man vil holde fast i dette som et tilbagevendende indslag. Efterfølgende ventede biografmørket med baby-gyset ‘Still/Born’, hvor overnaturlig uhygge forsøgte at få grebet i mig. Det lykkedes desværre ikke helt.
Den nybagte mor har sit at se til i ‘Still/Born’
Der blev ellers leveret godt med skyggefulde settings, men også lidt for mange jump scares i fortællingen om den nybagte mor Mary, der begynder at opleve mystiske ting i forbindelse med sit nyfødte barn, som hun derfor tror er i livsfare. Men er der nu også noget galt, eller er det en fødselsdepression, der trykker?
Filmen fungerede bedst, når den mere underspillet legede med denne nagende tvivl om Marys mentale tilstand, end når den med sine aggressive scener forsøgte at jage mig en skræk i livet. Desværre hældte filmen til sidstnævnte greb, hvilket sendte uhyggen helt til tælling efterhånden som filmen skred frem. Jeg overlevede med andre ord, heldigvis.
Christina Lindberg tager sin hævn i ‘Thriller’ som Madeleine
For jeg havde jo meget andet gys i vente denne lørdag, hvor Cinemateket – som Blodig Weekend foregår i – var indtaget af det tilbagevendende Collectors’ Market, hvor man kunne købe alverdens filmrelaterede sager – overvejende fra den skræmmende del af filmlandskabet. Blandt andet film, plakater, bøger med mere, mens man også kunne få en signatur af instruktøren af ‘Squirm’ og ‘Blue Sunshine’, Jeff Lieberman, samt ‘Thriller’-hovedrolleindehaveren Christina Lindberg.
En sand fornøjelse med dette marked. Ikke kun fordi det er fedt at browse i de mange filmsager, men også fordi, det er et godt samlingspunkt for os festivalgæster, som således kan gnaske på vores grumme filmoplevelser samt ikke mindst uhygge os ved tanken om næste film i mørket. Den stod for mit vedkommende på den desværre lunkne meta-slasher ‘Ruin Me’.
Der ventede blodige overraskelser i ‘Ruin Me’
Man følger her et kærestepar, der skal deltage i et såkaldt Slasher Sleepout, hvor de med en tur i skoven med andre horrorfans skal opleve, hvordan det er at være med i en gyser. Naturligvis udvikler turen sig blodigt – for hvad er egentlig leg og hvad er virkelighed? Et fint meta-setup, der bare ikke giver blodig eller medrivende nok pay-off. Desværre en ret flad oplevelse.
Der ventede heldigvis noget mere gruopvækkende schwung med Pascal Laugiers sprudlende, brutale og dukkebegejstrede ’Ghostland’, hvor en mor og hendes stakkels piger udsættes for en yderst brutal home invasion, der dog blot er starten på et ondt mareridt for kvinderne. Herfra foldes filmen ganske indtagende ud i sit helt drømmende univers af uhygge.
En brutal fortid plager søstrene i ‘Ghostland’
Pascal Laugier er manden bag den berygtede og mesterlige franske nyklassiker ‘Martyrs’ fra 2008. Samme horror-højder når han ikke med ‘Ghostland’. Ikke desto var det overvejende en god og grum oplevelse, der diskede op med blandt andet fine overraskelser, intense skuespilspræstationer af søstrene og ikke mindst et stemningsfuldt og sirligt forløst univers, der gav genklang af et ondt eventyr tilsat et hus fyldt med creepy dukker. Gisp!
Mareridtet fortsatte med dagens fjerde og sidste film. Den farvemættede, yderst blodige og smukke debutspillefilm af Coralie Fargeat – hævnfantasien ‘Revenge’. Og ja, filmens præmis var ligeså simpel som dens titel. En kvinde udsættes for voldtægt og overgreb for herefter at blive left for dead. Men følger hende således vende tilbage for at søge hævn over gerningsmændene.
Kvinden tager sin blodige hævn i ‘Revenge’
Et klassisk rape-and-revenge-setup, der i hænderne på Coralie Fargeat blev omsat til en ret så medrivende omgang kvinde på bersærkergang. En visuel fornøjelse med op til flere intense højdepunkter. Brutal, smuk og forførende. Og så var Matilda Anna Ingrid Lutz i rollen som den kvindelige hævner et intenst og stærkt bekendtskab. Sådan!
En skøn og ikke mindst meget passende blodig afslutning på andensidste dag på Blodig Weekend, hvor der søndag venter de tre sidste film på festivalen. Du kan med andre ord stadig nå at komme afsted. Det vil jeg klart opfordre dig til, hvor blandt andet en vanvittig Nicolas Cage venter på at rulle over lærredet som festivalens sidste film i ‘Mom and Dad’.
– Besøg Blodig Weekend på deres hjemmeside og se programmet her.
