HITMAN: AGENT 47: Superagent med en pistol i hver hånd

Lejemorder på Blu-ray: Første gang man kunne møde den hårdkogte og skaldede lejemorder Agent 47 var i computerspillet Hitman: Codename 47 i 2000. Siden da er det blevet til en række spil – det ottende i rækken lander til marts. Nu er film nummer to om den populære agent landet på Blu-ray og har den passende titel Hitman: Agent 47 med Rupert Friend i den rå hovedrolle.

Den første film om Agent 47 kom i 2007 og var instrueret af franske Xavier Gensby, denne gang har Aleksander Bach overtaget instruktørstolen og får med filmen oven i købet sin debut som spillefilmsinstruktør. En actionfyldt debut. Filmen er skrevet af Michael Finch samt Skip Woods, der også stod bag manuskriptet på den første Hitman-film.

hitman-agent-47-02

I denne omgang må den mystiske lejemorder med stregkoden i nakken og en pistol i hver hånd grave i sin egen hemmelige historie i kampen mod en brutal fjende. Men selvom Agent 47 er både cool og dødsensfarlig får han her hjælp fra en ung kvinde, nemlig den ligeledes hårdtslående agent Katia van Dees, der spilles af Hannah Ware.

Så ja, hvis du ikke kan få nok af spillet om den ikoniske lejemorder bør du overveje om ikke, du skal gøre ham selskab i denne film, hvor man på rollelisten blandt andet også finder Zachary Quinto, Ciarán Hinds, Thomas Kretschmann og Angelababy. Så ja, slip computeren for en stund og lad Rupert Friend tage styringen i rollen som agent 47.

Hitman: Agent 47 er udkommet på Blu-ray og dvd den 7. januar 2016.

[tabgroup][tab title=”Hitman: Agent 47 | Blu-ray”]
Hitman-Agent-47-Blu-ray-cover
[/tab][/tabgroup]