Star Trek hjælper dig med pizzaen

Hvad er det helt præcist med de der Star Trek-fans og mad? Ja, eller Star Wars-fans for den sags skyld. Jeg har før bl.a. kunnet vise rumskibet Enterprise lavet ud af pølse og en AT-AT fra Star Wars lavet ud af bacon.

Nu har et par trekkies så formået at forene deres kærlighed til Star Trek med pizzaspisning. Man kan således skære sin pizza ud med en pizza-skærer formet som rumskibet Enterprise…. oh lord. Well, du kan købe den HER.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gWNc0yjC3T4&feature[/youtube]

Se også:
Sæt tænderne i Darth Vader
Der er gået bacon i Star Wars
Star Trek er flyvende som en pølse

Søde killinger forklædt som filmkarakterer

Joseph Senior har hygget sig lidt med den søde, lille japanske tegneseriekat Hello Kitty. Han har nemlig iklædt den japanske kat en række forskellige filmkarakterers outfits. Således har alt lige fra RoboCop, Batman og Iron Man videre til Kick-Ass, Watchmen og Star Wars fået en ”nuttetheds-makeover”.

– Se hele Hello Kitty serien HER
– Se også: Filmkarakterer i klodser og Pyntesyg Darth Vader

Julianne Moore græder en del

Der er skuespillere, som tuder mere end andre på film. Og så er der nogle, som aldrig tuder, fx Chuck Norris. Men Julianne Moore er en af dem, som virkelig har fået lov at græde igennem – og hun er god til det. Harry Hanraha har nu klippet en lille grådkvalt montage sammen af 20 film, hvori Julianne Moore slipper tårerne løs – lige fra Jurassic Park 2 til Magnolia og The Hours. Find lommetørklæderne frem…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=d4uv0eD5Ufg&feature[/youtube]

– Se også: Leo tuder en del

Indisk robot-vanvid for fuld udblæsning

Det kan godt være, at Hollywood kaster omkring sig med fantastiske special effects, men Indien kan altså også være med – og samtidig skrue en tand op for vanviddet, hvilket traileren til den kommende science fiction film Endhiran (Robot) vidner om.

Det er den hidtil dyreste film produceret i Indien – og pengene er altså bl.a. gået til at kreere et menneske-robot-dublerende–slange-monster(!). Ja, den ser virkelig underholdende ud. Selvom den bl.a. vises i USA, tror jeg desværre ikke vi skal regne med en dansk biografrelease, når filmen får premiere 1. oktober.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=hNXHveyzUvY&feature[/youtube]

– Besøg filmens hjemmeside HER.
– Læs mere om filmen på wikipedia HER.

Et par ’fantastiske’ plakater

I dag går filmfestivalen Fantastic Fest i Austin, Texas i luften. Festivalen har horror, science fiction og adventure i højsædet. Desværre er der et stykke til Texas (og den indbydende filmmassakre), men så kan et par af festivalens plakater jo nydes. Jeg har fundet disse ret flotte plakater, som også kan købes på festivalen.

Her er det bl.a. en plakat for genindspilningen af den svenske vampyrfortælling Lad den rette komme ind samt den bizarre Rubber – begge er lavet af Olly Moss, som jeg tidligere har haft med her på bloggen. Herudover en plakat til ære for den legendariske B-films-producent og instruktør Roger Corman, som i år modtager Fantastic Fest Lifetime Achievement Award.

Se også andre, labre plakater af Olly Moss HER.
– Klik videre for flere plakater og større formater –> Læs mere

Charmerende, animeret kortfilm

Nettet er en sand guldgrube af kortfilm – det er bare med at finde dem. Jeg fandt lige den netop uploadede, animerede knaldperle Salesman Peter and the amazing stone from outer Space.

Det er en yderst veludført og underholdende kortfilm, hvor den utraditionelle helt, sælgeren og hemmelig agent Pete, kommer i karambolage med et pat brogede skurke og en mystisk grøn kugle, der har en ret bizar effekt på sine omgivelser.

– Besøg også filmens hjemmeside HER og dens blog HER, for at bl.a. at se nærmere på filmens tilblivelse.

Norske trolde på spil

Vores norske naboer fifler for tiden med en film, der godt kunne gå hen og blive interessant. Instruktør Andre Øvredal har nemlig sluppet et billede samt to klip og en teaser løs for hans kommende film The Troll Hunter – min interesse er i hvert faldt vakt.

Ud fra klippene at bedømme, lægger filmen sig i samme boldgade, som ”hjemmevideoen” The Blair Witch Project og den håndholdte monsterfilm Cloverfield – den markedsføres da også som en dokumentar.

Filmen handler om en gruppe studerende, der opdager at regeringen holder eksistensen af trolde i Nord-Norge skjult for befolkningen. En spændende præmis, som den dokumentariske tilgang synes at kunne matche engagerende.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=5nnoGTQRodk&feature[/youtube]

Se de to andre klip fra filmen HER og HER, hvor der er lidt mere trold at komme efter. Så hvis man ikke vil have spoilet for meget, så hold igen. Besøg også filmens Facebook-side HER.

– Klik videre for et troldebefængt billede fra filmen –> Læs mere

”Inception” sweded af vanvittig familie

Hvis I har set Michel Gondrys Be Kind Rewind, kender I også det ellers kryptiske begreb at ”swede” – hvilket Jack Black og Mos Def gør i filmen. At ”swede” betyder kort fortalt at genindspille en film med meget få midler, men med kreativitet i overflod.

At ”swede” synes at have været inspirationen for familien, der har lavet denne charmerede skud-for-skud genindspilning af Inception-traileren. Her bruges både Lego, miniature-modeller og familiens hund til at genskabe den bombastiske trailer. Den “swedede” trailer kan også ses side om side med originalen HER.

RoboCup-T-shirt… jeg vil nu hellere have koppen

Jeg har før bragt filminspirerede T-shirt-designs fra sitet Threadless. Nu kan man så købe en T-shirt med et RoboCop-inspireret design – en tiltalende kombination af kaffekop og RoboCop. Det er illustratoren Jakub Gruber, der står bag designet, som selvfølgelig hedder RoboCup (tøhø).

Det er en fin idé, selvom jeg bestemt hellere vil have sådan en kop i virkeligheden, end denne T-shirt. Mon ikke der snart er en kaffekops-producent, der opfanger idéen, så man kan få lov til at drikke kaffe af en af filmhistoriens mest cool betjente.

Et par andre T-shirt-designs:
“Avatar” smølfes
Alfabet for film-buffs

Sådan burde den være endt…

Det er først for nylig, jeg er stødt på rækken af små og (ofte) sjove animationsfilm, der giver deres bud på hvordan forskellige film burde være endt…

Alt fra nye film, som Avatar, Iron Man og Inception til ældre film som Predator, Terminator og Troldmanden fra Oz tages under kærlig behandling. Men listen er lang og tæller bl.a. også 2012, Star Trek, Twilight, Spider-Man 3, Superman, Ringenes Herre, Seven, Braveheart og Saving Private Ryan

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=adW46gsMTXM[/youtube]

– Se de mange ”How It Should Have Ended”-film HER.
– Og se da også lige den søde korfilm Iron Baby HER.