Vender Rodriguez tilbage til Syndens By?

Efterhånden vil jeg sgu se billeder fra settet, før jeg tror på en Sin City 2. For lige siden den forslåede Marv tilbage i 2005 rullede over lærredet i Frank Miller og Robert Rodriguez’ forførende sort/hvide tegneserie-filmatisering, har der været tale om en opfølger. Men so far er det blevet ved snakken. Nu giver Rodriguez så igen lidt lyd fra sig angående en mulig 2’er.


Og med sædvanlig ukonkret smalltalk fortæller han, at både han og Frank Miller har lyst til at lave filmen. Muligvis allerede næste år. Ja, det skal man nok – endnu engang – tage med et gran salt. Men Rodriguez er dog sikker på, at det ikke bliver hans næste film. Ja ja, den kære Rodriquez snakker – og gryden holdes i kog. Damn it Robert, stop boiling and start shooting. Men hey, nu har han jo også travlt med at producere den kommende Predators, lave flere Spy Kids-film – og så er han i starten af det ny år også klar med Machete – starring mister Danny Trejo. Den glæder jeg mig sgu til!

– Læs også Laurence Fishburne klar til at slagte rumvæsner.