Aldrig mere akavet Cage!

Hvem husker ikke det photoshop-fuck-up af en plakat til Bangkok Dangerous med Nicolas Cage? Her poserede en ellers cool Cage i en meget mystisk positur. Hans venstre arm nærmest forsvinder ind i et ormehul under læderjakken, mens højre hånd på mystisk vis ser ud til at holde om en usynlig pistol? Virkelig underligt. Faktisk fik plakaten den tvivlsomme ære at blive kåret til årets værste af Internet Movie Poster Awards sidste år. No wonder.

Og den kommende Cage-film Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans har allerede hostet en ikke helt igennem vellykket plakat af sig – et vagt forsøg på at ramme noget af originalens råhed? Well, muligvis det er på opfordring fra Cage selv, at der på Ain’t it Cool News er sat en plakat-konkurrence for filmen i gang – bare for at undgå flere akavede plakater med Cage. Denne her kan han dog ikke løbe fra: FEEEVEEEER…!!!


Konkurrencen er desværre kun for folk i USA – men derfor kan man jo godt fornøje sig med de forskellige plakat-komponenter filmselskabet har stillet til rådighed. Enjoy