Indlæg

PROMETHEUS: Et flot og svulstigt rumeventyr

En af mine filmfavoritter er Alien fra 1979. En skræmmende og klaustrofobisk science fiction-gyser med et fantastisk monster. Med den storladne og visuelt forførende Prometheus er Ridley Scott nu efter mere end 30 år tilbage med en forhistorie til sin egen milepæl. Men også en film i sin egen ret og måske starten på en ny saga langt ude i rummet, hvor ingen kan høre dig skrige.

For ja, vi skal atter ud i det uendelige verdensrum, hvor en jagt efter svar på menneskets oprindelse er sat ind, intet mindre! Ombord på rumskibet Prometheus har et hold forskere med eventyrlyst og overmod således sat kurs mod en fjern planet, der muligvis rummer svarene. Ekspeditionens sikkerhed bliver dog snart sat over styr, for selvfølgelig gemmer planeten på ubehagelige overraskelser…

Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indkapsles eventyret i forførende smukke og fængslende flotte billeder. Her kan den gamle Ridley Scott absolut sit kram. Desværre er historien ikke nær så sikkert leveret. De flotte løjer mister en smule fokus og historien ender med en del uforløste elementer i spil. Her forsøges ganske enkelt fortalt for meget på for kort tid.

Hvis bare filmen havde været længere, så kunne historien og ikke mindst de medvirkende muligvis have fået mere tilfredsstillende spillerum. Mest interessant er Michael Fassbender som den gådefulde androide David, der tumbler med eksistentielle problemer. Men også både Noomi Rapace og Charlize Theron gør god figur som henholdsvis cool heltinde og snerpet leder med hemmeligheder.

Men desværre er der for mange i castet, der aldrig får ordentligt fodfæste og derfor ender som halvt forløste karakterer. Jeg ville fx gerne have set mere til Idris Elba i rollen som cigarrygende rumkaptajn – og hvorfor pokker har man ikke bare castet en gammel mand i rollen som oldingen Peter Weyland, i stedet for Guy Pearce iført gammelmands-makeup.

Prometheus er dog bestemt en både spektakulær og herligt ambitiøs film, der har nok pondus til at overvinde sine ujævnheder. Et forførende univers, der også sætter lidt lommefilosofisk sving i temaer som religion kontra videnskab og som heldigvis heller ikke er bleg for at servere klam og overgearet B-films-snask. Skønt! Så pokker i at finalen forjages en smule og logikken ikke hele vejen synes at have førsteprioritet.

Så selvom Prometheus ikke et nyt rummesterværk, er det både tempofyldt og fejende flot science fiction, der sender fine hilsner til filmen fra 1979 og H.R. Gigers originale monster-design. En actionfyldt og smukt buldrende drømmemaskine, jeg med sikkerhed vil vende tilbage til flere gange.

– Læs også min anmeldelse af ‘Alien-Anthology’ på Blu-ray.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står yderst flot på Blu-ray-udgivelsen. Billedet er skarpt, farvemættet og veldefineret med både fine nuancer og solide kontraster. Lydsporet er ligeledes medrivende og spiller med velafstemte niveauer. En fornøjelse. Der medfølger desuden en ok omgang ekstramateriale. Man får to kommentarspor, et med Ridley Scott og et med manusforfatterne Damon Lindelof og Jon Spaihts. De er begge  informative og giver et fint indblik i idéerne bag filmen samt det endelige resultatet.

Herudover får man en række slettede og forlængede scener med valgfrit kommentarspor af filmens klipper og visual effect supervisor, bl.a. en lettere alternativ åbningsscene – men desværre ikke de mest interessante scener (37 min.). Endvidere medfølger de fine, korte film, der blev brugt til filmens opfindsomme markedsføring. Men desværre er her altså ikke tale om den dybdegående omgang ekstramateriale, man kunne have håbet på.

Originaltitel: Prometheus, USA, 2012 Premiere: 31.05.2012
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Noomi Rapace, Michael Fassbender, Charlize Theron, Idris Elba, Guy Pearce, Logan Marshall-Green, Rafe Spall m.fl.
Spilletid: 123 min.
Udgiver: SF Film

’Prometheus’ er et flot og svulstigt rumeventyr

En af mine filmfavoritter er Alien fra 1979. En skræmmende og klaustrofobisk science fiction-gyser med et fantastisk monster. Med den storladne og visuelt forførende Prometheus er Ridley Scott nu efter mere end 30 år tilbage med en forhistorie til sin egen milepæl. Men også en film i sin egen ret og måske starten på en ny saga langt ude i rummet, hvor ingen kan høre dig skrige.

For ja, vi skal atter ud i det uendelige verdensrum, hvor en jagt efter svar på menneskets oprindelse er sat ind, intet mindre! Ombord på rumskibet Prometheus har et hold forskere med eventyrlyst og overmod således sat kurs mod en fjern planet, der muligvis rummer svarene. Ekspeditionens sikkerhed bliver dog snart sat over styr, for selvfølgelig gemmer planeten på ubehagelige overraskelser…

Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indkapsles eventyret i forførende smukke og fængslende flotte billeder. Her kan den gamle Ridley Scott absolut sit kram. Desværre er historien ikke nær så sikkert leveret. De flotte løjer mister fokus og historien ender med for mange uforløste elementer i spil. Her forsøges ganske enkelt fortalt for meget på for kort tid.

Jeg føler, at hvis bare filmen havde været længere, så kunne historien og ikke mindst de medvirkende have fået mere tilfredsstillende spillerum. Mest interessant er Michael Fassbender som den gådefulde androide David, der tumbler med eksistentielle problemer. Men også Noomi Rapace og Charlize Theron gør god figur som henholdsvis cool heltinde og snerpet leder med hemmeligheder.

Men der er desværre for mange i castet, der aldrig får ordentligt fodfæste og blot ender som flade statister eller halvt forløste karakterer. Jeg ville fx gerne have set mere til Idris Elba i rollen som cigarrygende rumkaptajn – og hvorfor pokker har man ikke bare castet en gammel mand i rollen som oldingen Peter Weyland, i stedet for Guy Pearce iført utroværdig gammelmands-makeup.

Men altså, Prometheus er en både spektakulær og herlig ambitiøs film, der har nok pondus til at overvinde sine ujævnheder. Et forførende univers, der også sætter lidt lommefilosofisk sving i temaer som religion kontra videnskab og heldigvis heller ikke er bleg for at servere lidt klam og overgearet B-films-snask. Herligt. Så pokker i at finalen forjages en smule og logikken ikke hele vejen synes at have førsteprioritet.

Nej, Prometheus er ikke et nyt rummesterværk, men tempofyldt og fejende flot science fiction, der sender fine hilsner til filmen far 1979 og H.R. Gigers originale monster-design. Desuden bruges 3D-formatet behersket og skaber indtagende dybde i det store verdensrum. Ja, jeg ser bestemt frem til et gensyn og ikke mindst en forlænget udgave af denne actionfyldte og smukt buldrende drømmemaskine.

Læs også: min anmeldelse af ‘Alien-Anthology’ på Blu-ray.

Originaltitel: Prometheus, USA, 2012
Premiere: 31.05.2012
Instruktion: Ridley Scott
Medvirkende: Noomi Rapace, Michael Fassbender, Charlize Theron, Idris Elba, Guy Pearce, Logan Marshall-Green, Rafe Spall m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: 20th Century Fox

Ridley Scotts film i laber montage

Det er på tide, at jeg får postet en af hollandske Kees van Dijkhuizens filmmontager – en fortløbende serie, han kalder [the films of]. Her opsummerer han i små appetitlige montager forskellige instruktørers film. Blandt tidligere instruktører i serien finder man David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og en afstikker til Pixars film.

Det seneste indslag er med Ridley Scott og det er en imponerende række film at få kogt ned til blot 3 minutter. Ikke desto mindre lykkedes det fint at indfange op til flere ikoniske scener fra de i alt 19 film. Og Scott har absolut lavet flere fantastiske film, specielt i starten af sin karriere. Mine favoritter er Alien og Blade Runner, men jeg har også et godt øje til bl.a. Black Rain. Well, der jo bl.a. også Thelma & Louise, Gladiator og Black Hawk Down. Det bliver spændende at se hans tilbagevenden til science fiction-genren, når Prometheus får premiere d. 31. maj næste år.

– Se de andre indslag i [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.

‘Alien Anthology’: den ultimative udgivelse!

Et af mine favorit filmmonstre er H.R. Gigers syreholdige, elegante og foruroligende alien fra ’Alien’-filmene. Det er et monster og en film-serie, jeg gang på gang er vendt tilbage til. Derfor var det også med stor spænding, at jeg tog hul på Alien Anthology-boksen – alle fire film udgivet for første gang på Blu-ray og med timevis af ekstramateriale. Lad mig bare først som sidst få sagt, at det på alle leder og kanter er en fantastisk udgivelse.

Serien startede i 1979, hvor Ridley Scott sendte publikum ud i rummet til Sigourney Weaver, der som den hårdhudede Ellen Ripley forsøger at overleve ombord på rumskibet Nostromo. Her har besætningen nemlig fået en ubehagelig gæst på besøg, der jager dem rundt i rumskibets klaustrofobiske korridorer. Alien er en dybt fascinerende, skræmmende og intens klassiker, der nervepirrende og gnidningsløst sammenfletter gys og science fiction. Filmen er siden blevet et pejlemærke for et utal af science fiction- og monsterfilm. Et mirakel af en rumgyser.

I 1986 satte James Cameron sig i instruktørstolen – og han skruede i den grad op for actionknapperne med Aliens. Han tilførte flere frådende aliens og skarpladte automatvåben, men heldigvis uden at glemme filmens karakterer undervejs. Resultatet er en af de mest underholdende og gruopvækkende science fiction-film nogensinde. Det ikoniske opgør mellem Ripley og den slimede alien-dronningen er stadig hjertebankende monster-action i verdensklasse.

David Fincher spillefilmsdebuterede med Alien³ i 1992. Det var en produktion fyldt med problemer, ikke mindst for Fincher. Han blev nemlig forsøgt styret af selskabet, der ikke lod ham føre sin vision ud i livet. Flere scener blev skudt om og andre igen tilføjet. Alien³ er da også endt som en noget ujævn størrelse, hvor Ripley må begå sig blandt svedige, mandlige fanger på ’Fury’ 161. Dette tredje kapitel er imidlertid særdeles stemningsfuld, dyster og tyk af nihilistisk fremtidsæstetik.

Den indtil videre sidste del i serien er Alien: Resurrection fra 1997 med franske Jean-Pierre Jeunet ved roret – ja, ham med den charmerende og søde Amélie. Hans skæve science fiction-univers er bestemt dragende, men bl.a. forsøget på at dreje det ikoniske monster i nye retninger og ikke mindst udforskningen Ripley-karakteren virker malplaceret. Men monstrene er flotte og så er specielt en undervandsscene med aliens lige i hælene intens monsterspænding.

Det har været en fornøjelse at gense filmene. Det er dog uden tvivl de to første, der er de stærkeste, men både tredje og fjerde kapitel har bestemt deres kvaliteter. Monstret vil med andre ord aldrig dø. Ridley Scott arbejder sågar for tiden på en ’Alien’-prequel, altså en forhistorie. Det bliver spændende at se, hvordan han vil tackle det ikoniske monster, mere end 30 år efter han startede serien med den mesterlige Alien.

Billede og lyd
Filmene ser intet mindre end blændende godt ud på Blu-ray. Billedet står skarpt, kontrastfyldt og detaljeret – det uden at stofligheden er røget i svinget. Både de mange mørke scener i Alien og de heftige actionsekvenser i Aliens står upåklageligt. Det samme kan siges om Alien³ og Alien: Resurrection. Lydsporet på samtlige film er ligeledes fremragende. Her med perfekt afstemte niveauer og flere medrivende panoreringer, der sender dunkle dryp fra skyggerne og eksplosioner medrivende rundt i rummet. En klar forbedring i forhold til dvd-udgivelserne.

Ekstramateriale
Udgivelsens ekstramateriale er et kapitel for sig. Udover at filmene kommer i to versioner, biografversionen og en alternativ udgave, får man også timevis af ekstramateriale. Bl.a. følger man filmene før, under og i postproduktionen. Her er kommentarspor, dokumentarfilm (bl.a. den ucensurerede version af dokumentaren om tilblivelsen af Alien³, som ikke før har været udgivet), slettede scener, trailere, storyboards, manuskripter med mere. Man finder alt, der fulgte med Alien Quadrilogy-boksen (dvd-boks med filmene) plus en håndfuld ekstra timer – bl.a. to dokumentarfilm. Ekstramaterialet er omfangsrigt, grundigt og en sand fornøjelse at gå på opdagelse i.

Konklusion
Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne udgivelse – og hvis man allerede har Alien Quadrilogy-boksen, kan man roligt opgradere. For både billede og lyd er betydeligt forbedret og så medfølger endnu mere ekstramateriale. Dette er så afgjort den ultimative udgivelse af filmene – og mere end hvad man kunne have håbet på. En uundværlig udgivelse for alle med mod på en tur ud i rummet, hvor de bistre monstre og den barske Ellen Ripley venter.

Originaltitel:
Alien Anthology, 2010 (Alien, 1979. Aliens, 1986. Alien³, 1992. Alien: Resurrection, 1997).
Instruktion: Ridley Scott, James Cameron, David Fincher, Jean-Pierre Jeunet.
Medvirkende: Sigourney Weaver, Tom Skerritt, John Hurt, Ian Holm, Carrie Henn, Michael Biehn, Lance Henriksen m.fl.
Spilletid: 117 min., 137 min., 114 min., 109 min.
Distributør: SF Film.

Ridley Scott med nyt om Alien-prequels

I 1979 instruerede Ridley Scott rum-klassikeren Alien. Siden er det blevet til tre opfølgere og to Alien vs. Predator-film – dog uden Scott ved roret. Nu vender Scott som bekendt tilbage til rumvæsnerne med hele to prequels. I weekenden deltog han på LA Times’ Hero Complex festival og løftede sløret for endnu et par detaljer om filmene.

I filmen fra 1979 ser man ombord på ”alien-rumskibet” et stort og underligt skeletlignede væsen kaldet  ”The Space Jockey” (læs om det HER). Dette opsigtvækkende væsen blev aldrig udforsket i originalen eller i de efterfølgende film. Det har altid undret Scott, som derfor vil fortælle dets historie i sine prequels, bl.a. hvordan det er tilknyttet de fæle alien-monstre og hvordan det kom ombord på skibet.

Manuskriptet er skrevet og forberedelserne i fuld gang. De kommende Alien-film vil foregå lang tid før den første film, så vi skal nok ikke regne med at se Sigourney Weaver tilbage i rollen som den barske Ripley. Scott fortalte også, at der er lavet en masse undervands-research (hvad det så end skal betyde?) og at filmene vil udforske aspekterne ved at rejse ud i rummet.

– Den første Alien-prequel er sat til en premiere sent i 2011.