Det er næsten seks år siden, man sidst kunne sætte sig til rette i de bløde biografsæder og nyde en film af Paul Thomas Anderson. Dengang var det mesterværket There Will Be Blood, der bruste voldsomt over lærredet med grådig olie og storhedsvanvid. Med The Master er det igen mennesker, som lever på kant med livet, der sættes stævne.
Her møder vi i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning en megalomanisk og manisk kultleder samt hans fordrukne protegé – henholdsvis Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix. Deres præstationer alene berettiger mere end ét gensyn.
Freddie Quell (Phoenix) er en af de utallige soldater, der nu skal ud i det civile liv igen, men mange er traumatiserede af krigens rædsler – inklusiv Freddie. Hvorvidt det dog kun er krigen, der har steget ham til hovedet, eller om der ikke hele tiden har været rod i mekanikken, skal stå usagt. Men det hjælper ikke just på hans koleriske tilstand, at han fylder sig med hård hjemmebrændt fra maskinrummet.
Fuld af forlist kærlighed, frustration og uforudsigelige vredesudbrud støder Freddie under en af sine drukture på den karismatiske Lancaster Dodd (Hoffman), og en gensidig fascination udspringer af mødet. De indgår snart i et tæt og for hinanden udfordrende venskab – hvis venskab overhovedet er det rigtige ord.
For man fornemmer, at Lancaster måske mest af alt blot har brug for en letpåvirkelig forsøgsperson til sine tankeeksperimenter samt teorier om tidsrejser og den menneskelige psyke. Men uanset hvilke motiver, der ligger bag den umage duos parløb, så er det en fængslende rejse publikum kommer med på, hvor man også undervejs møder en sød Amy Adams som Lancasters forførte og bedårende datter.
Phoenix er uhyggeligt opslugt af sin rolle og har nærmest drukket sig til ukendelighed som krumbøjet og sexfikseret mand på vej mod intetheden. Et både rystende og rystende stærkt portræt. På samme måde skræller Hoffman som den enigmatiske kultleder også forsigtigt nuancerede lag af sin karakter – en selvoptaget enspænder og fantast, der på egen vis lever et forkrøblet og vildledt liv.
Jonny Greenwood står som med There Will Be Blood igen for scoret, der her veksler medrivende mellem det urovækkende, drømmende og søgende – ganske enkelt forrygende. Det samme er filmens forførende og smukke billeder, der tager én med både ud i ørkenen, ned i rødt oplyste maskinrum og ombord på susende skibsdæk.
Der er med andre ord mange gode grunde til, at The Master er en frydefuld og vidunderlig filmoplevelse. At den så også er inspireret af grundlæggelsen af scientology er blot ekstra drys på kransekagen. Ja, mesteren Paul Thomas Anderson er tilbage for fuld power.
Filmen 5/6: 
Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet står skarpt, hvor de både forførende og sukke billeder gengives veldefineret, med god detaljegrad og velbalancerede farver. Lydsporet spiller fint med solide niveauer og går klart igennem. Der medfølger også lidt ekstramateriale.
Her får man en kort, håndholdt montage fra produktionen. Der er ingen interviews og det hele virker ret tilfældigt – ikke videre interessant (8 min.). Så er der mere at komme efter i featuren, der indeholder en række slettede og alternative scener. Også en smule løst konstrueret, men med flere spændende fraklip (19 min.).
Ekstramateriale 2/6 
| Billede 6/6 
| Lyd 5/6
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
[tabgroup][tab title=”The Master | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
Originaltitel: The Master, USA, 2012
Udgivelse (Blu-ray/dvd): 30. juni 2013
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Philip Seymour Hoffman, Amy Adams m.fl.
Spilletid: 137 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]
