Indlæg

Trailer til ’Napoleon Dynamite’-tv-serien

Jeg skrev for et år siden om, at der skulle laves en animeret tv-serie baseret på Napoleon Dynamite fra 2004. Nu er den første promo trailer landet – og det ser sgu skidt ud. Humoren synes at falde fladt til jorden, selvom det faktisk er lykkedes at hive det oprindelige cast ind for at lægge stemmer til.

Men kunne ellers godt tro, at filmens kuriøse univers og skæve karakterer ville gøre sig godt i en serie. Men umiddelbart ser denne tegnede version af Napoleon og co. ikke særlig interessant ud. Serien rammer først tv i 2012, men det er ikke en serie, jeg venter spændt på – så hellere et gensyn med filmen, som jeg til gengæld er vild med.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=scWAETwLojk[/youtube]

"Napoleon Dynamite" bliver til animeret tv-serie

20th Century Fox er efter signede i gang med at udvikle en animeret tv-serie over den mere end morsomme og underspillede Napoleon Dynamite fra 2004. Det kunne sgu godt gå hen og blive en sjov serie. Filmen har i hvert fald sin del af skæve karakterer at gøre godt med.

Desuden skulle det originale cast være klar på at gentage deres roller, hvilket kun taler for et godt resultat. Det gælder både Jon Heder som Napoleon Dynamite, Efran Ramirez som Pedro, Aaron Ruell som Kip og Jon Gries som Onkel Rico. Filmens instruktør Jared Hess og hans medforfatter og kone Jerusha skulle også være involveret i udviklingen af serien.

– Og lad os så lige tage Napoleons fantastiske dans igen:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ZYv1o9k71S0[/youtube]