Indlæg

Jordens undergang er allerhelvedes smuk

Hvem havde troet, at Jordens undergang ville være så allerhelvedes smuk? Det er ikke desto mindre tilfældet i Lars von Triers Melancholia. Her svæver den enorme planet Melancholia i filmens åndeløse prolog elegant og altødelæggende ind i vores lille blå planet. Dommedag malet op i panoramiske skønhedstableauer og skudt i magisk ultra slowmotion, hvor fugle falder fra himlen og livet går op i flammer.

Filmen starter mildt sagt med enden – på det hele! Herefter tager filmens to kapitler fat – et til hver af søstrene Justine (Kirsten Dunst) og Claire (Charlotte Gainsbourg), altså før udslettelsen. Justine er blevet gift og bryllupsfesten holdes i Claire og hendes mands imponerende palæ. En passende pompøs location til Jordens undergang. Selvfølgelig med godt udsyn til dommedag – og vi sidder med på første parket. Herligt.

Det er ikke så meget den enorme planets kollisionskurs med Jorden, der er i centrum. Her er det dramaet mellem søstrene, der binder universets kispus med menneskeheden sammen. Den uligevægtige Justine og den rationelle Claire. Men som filmen foldes ud og menneskets styrker og svagheder testes, bider den forestående undergang sig mere og mere fast i karaktererne og de eksistentielle tematikker om liv og død.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN –> Læs mere

Guldpalmen gik til Malicks kosmiske kolbøtte

Guldpalmen for bedste film gik på dette års filmfestival i Cannes ikke overraskende til en af storfavoritterne til prisen, nemlig Terrence Malicks episke The Tree of Life. Et monumentalt og visionært værk, der tager os med til før tidernes morgen og frem til nutiden og undervejs tumler med småtterier som meningen med livet. Brad Pitt spiller her en streng far i 1950’ernes USA, der forsøger at opdrage sine tre knægte, hvoraf den ene vokser op og bliver til Sean Penn. Læs min anmeldelse af filmen HER.

Det blev altså ikke drillepinden Lars von Triers fremragende dommedagsbrag Melancholia, der løb med hovedprisen. Til gengæld fik Kirsten Dunst, der spiller den ene af filmens to søstre prisen for bedste kvindelige hovedrolle. En pris Charlotte Gainsbourg som bekendt modtog for sin rolle i Triers Antichrist. Melancholia har dansk premiere på torsdag og min anmeldelse kommer online i løbet ugen.

Der var som bekendt også en anden dansk instruktør i feltet til Guldpalmen, nemlig min personlige favorit Nicolas Winding Refn og hans action-fræser Drive, der har Ryan Gosling i hovedrollen som ‘getaway-driver’ – og Refn løb sgu med prisen for bedste instruktør, super cool og stort tillykke. Jeg kan slet ikke vente til filmen får dansk premiere d. 22. september.

– Læs om resten af vinderne på Cannes’ site HER.

Kom så Jang, tag den palme med hjem

I dag starter filmfestivalen i Cannes og løber frem til d. 22. maj. Det er altså på høje tid, der kommer et pip fra min side om den prestigefyldte festival. Blandt de 20 nominerede, der i år kæmper om Guldpalmen finder man to danske instruktører. Min personlige favorit Nicolas Winding Refn aka Jang er for første gang nomineret, han har bl.a. ’Pusher’-filmene, Bronson og Valhalla Rising på CV’et.

Godt et år efter jeg skrev om Refns Drive, der har Ryan Gosling i førersædet som ’get-away-driver’, skal han altså nu køre om kap om den eftertragtede palme. I feltet finder man også den Cannes-vante Lars von Trier og hans dommedagsfilm Melancholia med bl.a. har Kirsten Dunst, Kiefer Sutherland og Charlotte Gainsbourg.

– Der er endnu ingen trailer til Drive, så I må nøjes med første klip fra filmen.[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=FvRl2OB5PBk[/youtube]

Juryen der i år skal uddele Guldpalmen ledes an af Robert De Niro. Han flankeres bl.a. af Jude Law, Uma Thurman og action-instruktøren Johnnie To. Så selvom Drive langt fra er en klar Cannes-vinder, kunne man tro, at den lå bare en smule lunt i svinget. Johnnie To er jo en action-glad gut, lidt ”ungt” blod med Thurman og Law og så har De Niro, som jeg skrev i går i anmeldelsen af Taxi Driver selv en fortid som ”chauffør” – så må man bare håbe, at filmen holder.

– Besøg Cannes’ (noget forvirrende) site HER.
– Læs videre om Nicolas Winding Refn:
Jang og de desperate mænd
Min anmeldelse af ’Bronson’
Refn er monstret Glubsk

Lars von Trier samler stjernerne *UPDATE*

Rollebesætningen på Lars von Triers kommende film Melancholia skulle nu være på plads. I hvert fald hovednavnene. Filmen som indtil videre beskrives som et psykologisk drama og katastrofefilm har således hevet Kirsten Dunst i hus til hovedrollen – jep, Peter Parker aka Spider-Mans romantiske sidekick.

Herudover indfinder også Jack Bauer aka Kiefer Sutherland sig og så vender franske Charlotte Gainsbourg tilbage i hænderne på Trier. Hun har altså ikke fået sin dosis Trier med Antichrist.

Desuden medvirker også Charlotte Rampling, svenske Stellan Skarsgård og hans søn Alexander og ikke mindst Udo Kier! Et spraglet cast, som bliver spændende at se folde sig ud i Triers selskab – selvom jeg må indrømme, at Kirsten Dunst ikke lige gør det store for mig.

Filmen er sat til at ramme biograferne i maj næste år. Optagelserne begynder 19. juli og det bliver fjerde gang Trier filmer i Trollhättan i Sverige.

*UPDATE* – John Hurt har sluttet sig til rollebesætningen. Lækkert!

– Læs også Triers troldspejl forfører og frastøder.

Triers "Antichrist" dominerede Bodil-festen

Det blev Lars von Triers brutale og smukke Antichrist, som dominerede da filmkritikers pris, Bodil-prisen, blev uddelt i Imperial. Det samme var tilfældet, da de danske Robert-statuetter blev uddelt tidligere i år.

Filmen hev således hele fem Bodil-statuetter hjem ud af de i alt 11 porcelænsfigurer. Det for Bedste bedste danske film, Bedste mandlige og kvindelige hovedroller til henholdsvis Willem Dafoe og Charlotte Gainsbourg, Bedste fotograf til Anthony Dod Mantle og Årets Sær-Bodil til Kristian Eidnes Andersen for lyddesign.

lars von trier

Det er således sjette gang Trier vinder for Bedste film ved Bodil-festen. Tidligere med Dogville (2004), Breaking the Waves (1997), Riget (1995), Europa (1992) og Forbrydelsens element (1985).

Priserne for årets Bedste biroller gik til Jens Andersen og Pernille Vallentin for deres præstationer i Ole Bornedals Straw-dogs-mash-up Fri os fra det onde. Bedste amerikanske film blev i år Pixars fantastiske Up, mens Bedste ikke-amerikanske film også var en animationsfilm, nemlig Waltz With Bashir.

Årets Æres-Bodil blev tildelt trioen bag Super16, et alternativ til Den Danske Filmskole, som blev stiftet tilbage i 1999. Og så vandt Anders Riis-Hansen for Årets bedste dokumentarfilm for Blekingegadebanden.

– Læs videre:
Bodil-prisens hjemmeside.
Triers Antichrist dominerede ved Robert-festen.
Min anmeldelse af Antichrist, Triers troldspejl forfører og frastøder.

Scorsese og Trier genindspiller "Taxi Driver" – UPDATE

Man kan hurtigt gå død i rygter og sladder fra filmens verden. Ikke mindst når det kommer til de talrige planer om at genindspille den ene film efter den anden. Men når en historie melder, at Martin Scorsese og Lars von Trier slår pjalterne sammen, ja så slår jeg ørerne ud. Det forlyder nemlig, at Scorsese skal genindspille sin klassiker Taxi Driver fra 1976. Det med en række regler – såkaldte benspænd opstillet af Trier.

Martin Scorsese deltager i disse dage på Berlin Film Festivalen, hvor hans nye film Shutter Island har verdenspremiere. Det er her det interessante samarbejde er kommet Filmmagasinet Ekko for øre. Et samarbejde, der minder om det Trier havde med Jørgen Leth tilbage i 2003 med filmen De fem benspænd. Her bad Trier Leth om at genindspille sin kortfilm Det perfekte menneske hele fem gange, det med en række benspænd.

Robert De Niro skal tilsyneladende gentage sin i rolle, som Vietnam-veteranen og taxichauffør Travis Bickle. Det lettere bizarre og interessante projekt er dog endnu ikke ikke blevet bekræftet af de involverede.

– *UPDATE* – Ja, knapt har ovenstående rygte ramt nettet, førend det skydes i jorden af Zentropa-chef Peter Aalbæk, som “noget pladder”. Tja, det lyder nu som et interessant samarbejde og hvem ved, måske er der alligevel noget om snakken. Vi må blot se tiden an.

Triers ”Antichrist” dominerede ved Robert-festen

En af sidste års mest diskuterede film er Lars von Triers Antichrist. I går aftes løb filmen så med intet mindre end hele 7 Robertpriser – og blev altså i den grad topscorer ved aftenens prisuddeling.

Antichrist blev således kåret til årets film, Lars von Trier til årets instruktør og ligeledes årets manuskript. Filmens fotograf Anthony Dod Mantle fik prisen for årets fotograf, mens Anders Refn tog prisen som året klipper – og slutteligt scorede Antichrist også Robertpriser for årets lyddesign og årets special effects. Imponerende – men det er filmen sgu også!

Herudover løb Lars Mikkelsen med prisen for bedste mandlige hovedrolle og Henning Mouritzen for årets bedste mandlige birolle, begge for deres præstationer i thrilleren Headhunter. Paprika Steen modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle for Applaus, mens Pernille Vallentin blev kåret til årets bedste kvindelige birolle for sin rolle i Ole Bornedals revenge-vs.-hillbilly-straw-dogs-mash-up Fri os fra det onde.

Niels Malmros’ Kærestesorger fik tre priser i den mere tekniske ende, nemlig for årets kostumier, årets sminkør og årets scenografi. Tina Dickow fik to Robertpriser med sig hjem, det for årets score og årets sang til komediedramaet Oldboys, mens Superbror fik prisen for årets børne- og ungdomsfilm. Anders Matthesens publikums-succes Sorte Kugler fik, ja – publikumsprisen.

Og uden for andedammen var der priser til Op, som blev kåret til årets amerikanske film, mens Danny Boyles Slumdog Millionaire fik prisen for årets ikke-amerikanske film.

– Læs også Fjollet pris-uddeling hylder “Antichrist” og Triers troldspejl forfører og frastøder.

Fjollet pris-uddeling hylder "Antichrist"

Udover de mange veletablerede og velrenommerede prisuddelinger findes der også en række mindre kendte – og mere eller mindre fjollede priser på nettet. En af dem er WTF Awards. Ja, altså What The Fuck Awards. Så er stilen vist lagt. Siden hylder således det forgangne års mest overraskende, latterlige og vilde film. Vinderne findes altså på baggrund af hvilke film, der har fået dem til at udbryde et ”What the fuck”.

WTF Film of the Year er Lars von Triers fantastiske Antichrist. Den vinder på baggrund af filmens til tider ret så brutale og voldelige billedside – well, filmen indeholder jo som tidligere nævnt også stor skønhed, som dog i denne ombæring øjensynligt ignoreres.

Heruover var der også fjollede priser som Most Unexpected Flop, der gik til Jennifer’s Body, som har Megan Fox på plakaten, mens prisen Most Distracting CGI Appendage gik til Dr. Manhattan’s penis i Watchmen. Prisen for mest vildledende filmtitel blev tildelt Funny People og så løb komedien Observe and Report med prisen Most Uncomfortable Sex Scene, hvor Seth Rogen som bekendt har fået slæbt en mere en påvirket Anna Faris med sig hjem.

Find resten af vinderne HER – hvor bl.a. Vin Diesel og Nicolas Cage også løber med priser.

– Læs også Triers troldspejl forfører og frastøder.

Michael Haneke tager for sig af retterne

En af mine personlige favoritter er højt på strå for tiden, for instruktør Michael Haneke har med sin seneste film Det hvide bånd nemlig taget store priser med hjem igen. Denne gang ved European Film Awards, som løb af stablen i weekenden.

Haneke høstede priserne for både bedste film, manuskript og instruktør. Ret vildt, må man sige. Filmen vandt som bekendt også De Gyldne Palmer tidligere i år. Haneke vandt også for bedste instruktør tilbage i 2005 for Skjult. Anyways. Det hvide bånd rammer de danske biografer d. 14. januar – jeg glæder mig.


Bedste mandlige hovedrolle gik til Tahar Rahim, for den anmelderroste Un Prophète, mens Kate Winslet fik prisen for bedste kvindelige hovedrolle for The Reader. Der var også dansk islæt på podiet, for fotografen Anthony Dod Mantle modtog en pris for sin fotografering på Danny Boyes Slumdog Millionaire og Lars von Triers Antichrist. Slumdog Millionaire modtog også den såkaldte People’s Choice Award.

Og så kunne den engelske instruktør Ken Loach spejle sig i en Lifetime Achievement Award, mens den franske skuespillerinde Isabelle Huppert fik fornem hæder i prisen for European Achievement in World Cinema. Hun har bl.a. været med i Hanekes isnende og fantastiske The Piano Teacher – og sjovt nok stod hun i front for juryen, der i sommers gav Haneke De Gyldne Palmer.

– Se resten af vinderne HER.

Triers troldspejl forfører og frastøder

Lars von Triers seneste film Antichrist er en af dette års mest debatterede. Desværre kunne mange journalister og skribenter ikke holde sig fra at spoile side op og side ned. Det resulterede bl.a. i at filmen – groft sagt – blev set, som værende blot en væmmelig, voldelig og ulækker affære. Det er den også, men filmen rummer samtidig også en visuel poesi og drømmelignende skønhed, som desværre blev overset en smule i den blodige debat. Jeg har netop genset Antichrist og den blegner bestemt ikke ved gensyn.

Filmens udgangspunkt kan muligvis synes banal. Bearbejdningen af et traume et hyppigt brugt tema – ikke mindst indenfor horror. Lad mig blot nævne Nicolas Roegs fænomenale Rødt Chok fra 1973. Men hvad der på papiret kan synes trivielt, foldes alt andet end ligegyldigt ud i Triers hænder, hvor et forældrepar forsøger at bearbejde traumet efter at have mistet deres barn. De tager ud i en lille hytte midt i den vilde natur, hvor manden (Willem Dafoe) som er terapeut vil forsøge at tage hånd om sin kones (Charlotte Gainsbourg) tiltagende depression. Men behandlingen udvikler sig katastrofalt og går fra kontrol til uregerligt kaos.

Antichrist spænder en hypnotiserende og dirrende billedstorm op filmen igennem. Lige fra den smukt komponerede og kopulerende åbningsscene, hvor lyst, begær og død forenes i både provokerende og forførende super slowmotion og hele vejen ind i filmens beskidte, rå og rystende rus af angst og ondskab. Antichrist er i den grad en visuel og sanselig oplevelse, det er følelser over rationalitet. Man må lægge sin fornuft til side og blot lade filmens emotionelle kaos tage over. For godt nok er der store temaer i spil, som bl.a. manden og kvindens natur, det gode og det onde. Men for mig er Antichrist først og fremmest et omfavnende sort sug i maven.

Nej, Antichrist er ikke let underholdning, men underholder i al sin urovækkende vælde, ikke mindst i kraft af sin både kompromisløse, elegante og voldsomme æstetik og de to hovedrolleindehavers pragtpræstationer. Det er på en gang poetisk, perverteret og smuk filmkunst. Et angstfyldt og ondt mareridt, der forfører og frastøder i et og samme åndedrag. En forrygende filmoplevelse. Elsk eller had den, men lov mig at se den!

Ekstramateriale: Der medfølger et solidt ekstramateriale. Knap halvanden time løber de små features op i, hvor man kommer relativt tilfredsstillende omkring arbejdet med filmen. Bl.a. den visuelle stil, besværet med at finde den perfekte location og de makabre special effects. Man får også en testscene, hvor bl.a. tekniske ting er afprøvet, hvilket er ret interessant at se. Der er bl.a. også et spændende indslag om hvordan filmens forrygende lydside er blevet til samt korte interviews med Gainsbourg og Dafoe.

Oven i hatten kommer også et informativt, fint og til tider muntert kommentarspor med Lars von Trier og Murray Smith, som underviser i film ved University of Kent i England. Alt i alt et velsammensat og tilfredsstillende ekstramateriale.

– Og så er det i dag sidste udkald for at vinde filmen plus en t-shirt. Deltag her!

Læs også Charmetrolden Trier er bedst, klik her.

Originaltitel: Antichrist, Danmark, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Polen, 2009. Instruktion: Lars von Trier. Medvirkende: Willem Dafoe, Charlotte Gainsbourg m.fl. Spilletid: 104 minutter. Udgiver: SF Film.