Indlæg

PIERCING: Brutalt psycho-thriller i dynamisk modspil

Thriller på Blu-ray: Den mørke, dragende og ubehagelige ‘Piercing’ byder også på begsort humor midt i sine makabre eskapader. Filmen er nu udkommet på Blu-ray. Her spindes der en stilsikker og musikalsk lækker fortælling om en tilsyneladende normal familiefar.

Helt almindelig er denne familiefar dog langt fra. For under påskud af at skulle på en forretningsrejse, har han faktisk tænkt sig at dræbe en prostitueret. Intet mindre.

Det er filmens brutalt simple afsæt, der dog skal vise sig at rumme sin del af overraskelser undervejs. Ganske medrivende. Men mere vil jeg faktisk ikke afsløre her – det må du selv opleve.

Christopher Abbott er god som traumeramt, tungsindig og morderklar familiefar, mens hans sagesløse offer spilles med ynde og mystik af Mia Wasikowska. Det er blandt andet i dynamikken mellem de to, at filmens magi opstår – samt ikke mindst i samspillet mellem billed- og lydsiden.

‘Piercing’ udkommer på dvd og Blu-ray den 14. februar 2019.

WHISKEY TANGO FOXTROT: Krigskomedie med for evigt forrygende Tina Fey

Blu-ray-anbefaling: Ja, jeg er naturligvis vild med Tina Fey. Hvem er ikke det? Nej vel. Så når hendes navn står på rollelisten, sidder jeg også klar til at se med. Hun står oven i købet øverst på krigskomedien Whiskey Tango Foxtrot. Her spiller hun journalisten Kim Baker, hvis liv er gået stå – og hvad gør man så?

Jo, Kim Baker vælger at lægge sit gamle kontorliv i New York bag sig og springe ud i at være krigskorrespondent i det krigshærgerede og ofte farlige Afghanistan. Hun er nu pludselig ret så meget på udebane og skal både forsøge at forholde sig til sit nye liv, mens hun også forsøger at finde og genopfinde sig selv – mens hun jagter de gode historier langt hjemmefra.

whiskey-tango-foxtrot-anmeldelese-blu-ray-02

På sin udsending møder hun også andre eventyrlystne journalister, blandt andre Margot Robbie som den festglade og ihærdige Tanya Vanderpoel samt Martin Freeman som den selvsikre Iain MacKelpie. Videre til en herlig Billy Bob Thornton i rollen som cool og benhård General Hollanek.

Det er de to herrer Glenn Ficarra og John Requa, der har instrueret. De står også bag blandt andre de fine komedier I Love You Phillip Morris og Crazy, Stupid, Love, der udover at være sjove også har en oprigtig dramatisk slagside. Det gælder også Whiskey Tango Foxtrot.

whiskey-tango-foxtrot-anmeldelese-blu-ray-01

For godt nok emmer Blu-ray-coveret af letbenet og kulørt Hollywood-komedie, men dramaet spiller også en væsentlig rolle her, hvor humoren fint balanceres med Kim Bakers oprigtige kvaler. For hendes udvikling og forvandling males her fint nuanceret op i takt med at hendes tid i Afghanistan forlænges.

Filmen gør sig desuden flot på Blu-ray med et veldefineret og farvemættet billede samt et solidt og klart lydspor. Herudover finder man en omgang ekstramateriale, blandt andet en making of samt et kig på den virkelig historie, som filmen er baseret på.

Whiskey Tango Foxtrot udkommer på dvd og Blu-ray den 8. september 2016.
whiskey-tango-foxtrot-bd-cover
[tabgroup][tab title=” Whiskey Tango Foxtrot | Blu-ray “]
Titel: Whiskey Tango Foxtrot, 2016
Release: den 8. september 2016
Instruktion: Glenn Ficarra og John Requa
Medvirkende: Tina Fey, Margot Robbie, Martin Freeman, Alfred Molina, Christopher Abbott, Billy Bob Thornton m.fl.
Spilletid: 1 timer 52 min.
Udgiver: Paramount Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]