Indlæg

ROMA: Et stykke af verden i filmisk forførende sort/hvid

Biografanmeldelse: Jeg dumper med filmskaberen Alfonso Cuaróns ‘Roma’ ned i et pulserende Mexico City i starten af 1970’erne. Her bliver jeg en del af livet i en familie, hvor man følger tjenestepigen Cleos hverdag med børnepasning, madlavning og rengøring. Det er ikke en videre plotdrevet film, men i høj grad et stykke levet liv foreviget i forførende sort/hvid.

Dramaet fortælles altså ikke med store armbevægelser, men folder sin fortælling og karakterer subtilt og nærværende ud. Men tag ikke fejl af filmens rolige væsen og dvælende tempo, for dramaet banker ustandseligt derudaf – bare lige under overfladen. I det usete og usagte. For blandt andet slår familieidyllen sprækker, mens også Cleo får sit at se til på privatfronten.

Alfonso Cuarón har dog ikke travlt med sin historie. Jeg skal have lov til at mærke og se livet blive levet lige der foran mig. Være tilstede. Mærke øjeblikket og menneskene samt dilemmaerne og følelserne. Scenerne får lov til at leve deres eget liv i blandt andet lange uafbrudte takes, hvor ikke mindst portrættet af Cleo bæres med en engagerende naturlighed af Yalitza Aparicio.

Denne naturlighed i hendes portræt gennemsyrer de øvrige medvirkende og i måden, hvorpå filmen fortælles. Det er troværdigt, engagerende og ja, så er det altså også bare en pokkers smuk film, der i sort/hvid maler sin fortælling forførende frem. Men det er desværre også en film, der ikke helt får grebet mig hårdt nok til, at jeg hele vejen er besnæret af de ellers mange fine fortrin.

For ganske vist er portrætterne naturligt forløst, billedsiden forførende og tidsbilledet overbevisende, hvor den politiske uro ulmer i gaderne. Men jeg bliver på trods af dette ikke helt grebet af filmen og dens karakterer. Jeg bliver ikke opslugt af filmen som helhed, men mere af dens mange både fine og ganske medrivende scener. Fra de rørende til de tragiske.

Her er ligeledes tematikker som familie og sociale forskelligeheder i spil, men også her bliver jeg mere forført på et rationelt plan, end jeg bliver følelsesmæssigt grebet. Derfor mister ‘Roma’ for mig også periodisk en smule af sit ellers fine nærvær. Men trods alt aldrig mere end, at der i næste nu enten males et smukt billede frem eller udfoldes en velorkestreret scene.

– ‘Roma’ får 4 ud af 6 stjerner:

– ‘Roma’ får biografpremiere den 6. december.

GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

Blu-ray-anmeldelse: Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Man kommer ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt, ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

gravity 05

Filmen er ganske vist en anden oplevelse end den, man fik i 3D i biografen, men det er så absolut også en stærk oplevelse uden 3D og uden det store lærred. For filmen er fortsat visuelt imponerende og historien dragende, hvor de mange smukke billeder og de to ensomme astronauter giver de gispende actionscener ekstra pondus.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af sidste års absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se – og se igen.

– Filmen, Gravity, 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Gravity 03

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er et teknisk vidunder og Blu-ray-udgivelsen leverer i den grad varen, hvor både billede og lyd spiller upåklageligt. Filmens åndeløse billeder står veldefineret og detaljerigt, hvor det store, mørke verdensrum gengives med et indtagende mørke, mens både nuancer og kontrasten er en sand fornøjelse. Lydsporet sætter pulsen i vejret med sit medrivende lyddesign, der dynamik gør brug af sine forskellige elementer, hvor også stilheden spiller en afgørende rolle. Forrygende.

Ekstramaterialet er ligeledes en sand fornøjelse. Man får to dokumentarer, der er delt i henholdsvis ni dele (1 time 47 min.) og fem dele (37 min.). De giver tilsammen et yderst tilfredsstillende indblik i filmens tilblivelse med kig på blandt andet effekter, skuespil, lyddesign, manuskriptet og Steven Prices Oscar-vindende score. Videre er der en dokumentar, der kigger på virkelighedens vragrester i rummet og hvilken fare disse udgør (23 min.), mens man også får kortfilmen Aningaaq, der er instrueret af Cuaróns søn, Jonás Cuarón, og viser hvem, der sidder i den anden ende i den scene fra Garvity, hvor Bullocks karakter får hul igennem til jorden (7 min.).

Ekstramateriale 5/6 5_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 6/66_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Gravity | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
gravity cover
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 4. marts 2014
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooneym.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: Warner Bros. Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Ingen overraskelser ved dette års Oscar-fest, gaaaab

Oscars 2014: Du kender godt de der fester, hvor alt er planlagt ned til mindste detalje, hvor alt kører efter en nøje udregnet tidplan. Ingen plads til overraskelser. Sådan var Oscar-showet anno 2014 – i hvert fald, når det kommer til priserne. Og helt ærligt, når en selfie kan tage så mest opmærksomhed, så ved man, at festen ikke just har været den bedste. Ja, en motherfucking selfie.

Som forventet løb Steve McQueens knugende 12 Years a Slave med prisen for bedste film – og ja, den er sgu også god. Den kastede også priser af sig til Lupita Nyong’o for bedste kvindelige birolle samt prisen for bedste adapterede manuskript til John Ridley.

Gravity 01

Prisslugeren var dog Alfonso Cuaróns vægtløse Gravity. Han fik prisen for bedste instruktør, mens filmen videre høstede priserne for bedste fotografering, bedste klipning, bedste score, bedste lydmix, bedste lydklipning og bedste visuelle effekter. Jeg brokker mig bestemt ikke over denne prisregn. Et teknisk vidunder.

Nej, det blev heller ikke i år, at Leonardo DiCaprio fik en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Den nuppede Matthew McConaughey for sin præstation i Dallas Buyers Club. Cate Blanchett tog prisen hjem for bedste kvindelige hovedrolle for sit deprimerede pillevragsportræt i Woody Allens Blue Jasmine, mens prisen for bedste mandlige birolle gik til Jared Leto for Dallas Buyers Club.

dallas buyers club 02

Bedste originale manuskript gik til Spike Jonze for hans skønne Hende, mens Frozen fik en Oscar for bedste animationsfilm. Det blev ikke Thomas Vinterbergs fine, men overvurderede Jagten, men derimod den italienske Den store skønhed, som fik en Oscar for bedste udenlandske film. Og bare rolig, jeg glemmer selvfølgelig ikke, at danske Anders Walter fik prisen for bedste kortfilm i liveaction-kategorien for sin Helium. Hurra for Danmark og alt det der.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Læs også mine anmeldelser af:
Hende
Gravity
Blue Jasmine
12 Years a Slave
The Great Gatsby
Dallas Buyers Club

Herunder er alle Oscar-vinderne anno 2014

Bedste film: 12 Years a Slave
Bedste instruktør: Alfonso Cuarón, Gravity
Bedste kvindelige hovedrolle:
Cate Blanchett, Blue Jasmine
Bedste mandlige hovedrolle:
Matthew McConaughey, Dallas Buyers Club
Bedste kvindelige birolle:
Lupita Nyong’o, 12 Years a Slave
Bedste mandlige birolle:
Jared Leto, Dallas Buyers Club
Bedste originale manuskript:
Spike Jonze, Hende
Bedste adapterede manuskript:
John Ridley, 12 Years a Slave
Bedste animationsfilm:
Frozen
Bedste udenlandske film:
Den store skønhed
Bedste dokumentarfilm:
20 Feet from Stardom
Bedste fotografering:
Gravity
Bedste klipning:
Gravity
Bedste produktionsdesign:
The Great Gatsby
Bedste kostumer:
The Great Gatsby
Bedste makeup og hår:
Dallas Buyers Club
Bedste score:
Gravity
Bedste sang:
Let It Go, Frozen
Bedste lydmix:
Gravity
Bedste lydklipning:
Gravity
Bedste visuelle effekter:
Gravity
Bedste kortfilm, liveaction:
Helium
Bedste kortfilm, dokumentar:
The Lady in Number 6: Music Saved My Life
Bedste kortfilm, animation:
Mr. Hublot

GRAVITY: I rummet kan ingen høre dig skrige

Vægtløs og med bankende hjerte sendes man med Alfonso Cuaróns Gravity ud i det lydløse verdensrum sammen med George Clooney og Sandra Bullock – henholdsvis en erfaren astronaut og en ingeniør på sin første rumvandring. Men hvad der skulle have være en rutinemæssig mission, ender katastrofalt. Deres rumstation smadres og de to efterlades nu til dem selv og rummets larmende stilhed.

De mister forbindelsen til Jorden og må på egen hånd forsøge at redde sig ud af den umenneskelige situation. En opgave, der synes ligeså umulig som verdensrummet er uendeligt. Ja, en simpel præmis, men forløst pokkers intenst og med et fast greb om håbløsheden hele vejen. En medrivende, skræmmende og smuk oplevelse, hvor verdensrummet strækker sig ud i intetheden som en konstant påmindelse om, hvor lille en del mennesket egentlig fylder i det store billede.

Gravity 01

Det er en meget fysisk filmoplevelse Alfonso Cuarón er lykkedes med at skabe. Man holder ganske enkelt vejret i takt med, at iltbeholdningen daler, og man kan mærke suget i maven, mens håndfladerne bliver fugtige, når de to hvirvler famlende rundt i rummet med håbet om at nå sikkert hen til nærmest, intakte rumstation. Det gælder lige fra den åndeløst smukke åbningsscene og hele vejen til man forlader biografen, hvor lydsiden på effektiv vis gør brug af stilheden.

Desuden synes 3D-effekten for en gangs skyld på sin plads. Den er som skabt til at lade rumstationer og vægtløse astronauter svæve rundt i verdensrummets mørke. 3D’en fungerer altså både visuelt dragende og som et teknisk greb, der er med til at give de gispende actionscener ekstra pondus. Hertil kommer, at filmen udspiller sig i realtid – den slipper simpelthen ikke sit greb i publikum.

Gravity 03

Man kommer heller ikke uden om filmens overlegne tekniske formåen og visuelt duperende billedside. Blandt andet åbningsscenen, der udspiller sig i ét langt og ubrudt take, der strækker sig over godt og vel et kvarter. Her bevæger kameraet sig elegant rundt om rumstationen og helt ind på livet af George Clooney og Sandra Bullock. Således fastholdes et nærvær og en intensitet, da one-take’et ikke tillader publikum at undslippe filmens fængslende favntag.

Jeg har med andre ord ikke ret meget andet end ros til Gravity. Det skulle lige være i portrætteringen af de to astronauter, der mangler en smule tyngde. Det indhentes dog undervejs, og så har George Clooney og Sandra Bullock ganske enkelt et naturligt nærvær. Man rives altså med af både filmens imponerende visuelle og tekniske side samt det menneskelige drama. En brutal, åndeløs og smerteligt smuk film, der uden tvivl er en af årets absolut største filmoplevelser. Ja, den skal du selvfølgelig se.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”Gravity | Biografanmeldelse”]
Vurdering 5/6:
5_6 - stars
Gravity poster
Originaltitel: Gravity, USA, 2013
Premiere: d. 7. novenber 2013
Instruktion: Alfonso Cuarón
Medvirkende: Sandra Bullock, George Clooney m.fl.
Spilletid:  90 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]