Indlæg

CPH PIX: Smuk larm og karate-robotter

/i /af

Søndagen stod på to vidt forskellige film fra Japan. Først den næsten meditative My God, My God, Why Hast Thou Forsaken Me, hvor verden er ramt af en mystisk epidemi, der får folk til at begå selvmord. Forskanset fra de grufulde begivenheder finder man to noise-musikere, der i tavshed vandrer rundt i et øde landskab for at optage lyden af verden og bearbejde den i egne støjende lydeksperimenter.

Men da det viser sig, at deres noise måske er kuren på epidemien, kommer de til at spille en anden rolle, end blot to dedikerede kunsterne på evig jagt efter lyd. Der bliver ikke gået på kompromis med noget, når filmen i bølger af både aggressiv og smuk larm samt ikke mindst befriende stilhed folder sig tålmodigt ud i zen-agtige billeder og med et minimum af dialog. Bestemt unik og ikke kun er for lyd-nørder.

Herefter blev der i den grad skiftet gear. Fra subtil og elegant fortællekunst til overstyret og overfortalt manisk tegneserie-action med Karate-Robo Zaborgar. En opdatering af og hyldest til den gamle japanske tv-serie Denjin Zaboga. Desværre gik luften hurtigt af denne larmende ballon. Energien fra den ellers fornøjelig første scene med bl.a. et flyvende cyborg-hoved og en samurai-robot opretholdes ikke.

Der diskes dog op med mange vanvittige påfund, i et nærmest desperat forsøg på at holde publikums opmærksom fanget. Men det blev hurtigt kedeligt, når de samme gimmicks og overspillede mimik gentagne gange ville tvinge billige grin frem. Så ville jeg hellere have set et afsnit af den originale 70’er-serie, som man ser klip fra under rulleteksterne. Den så ud til at besidde hvad denne opdatering manglede, nemlig ægte charme og ikke blot en omgang påtaget kitsch-makeup.

– Læs mere på PIX om My God, My God… og Karate-Robo Zaborgar.

CPH PIX: Landsbyhemmeligheder og polsk vanvid

/i /af

Lørdagen stod på to film, hvor aftenen startede i Grand med den spansk/franske drama-thriller Black Bread, som leverede en af de bedste og mest medrivende åbningsscener, jeg længe har set. Her bliver en far og hans søn brutalt myrdet af en mystisk, kappeklædt gerningsmand, der slutter sin ugerning af med at sende dem, deres hest og hestevogn ud over en klippeafsats. Vildt, vovet og vanvittigt flot.

Den 10-årige dreng Andreu finder imidlertid de omkomne, hvilket bliver starten på et komplekst og fordækt mysterium i en spansk landsby i årene efter borgerkrigens rasen. Filmens stemningen gav mindelser om den fantastiske Pans Labyrint, dog uden eventyrvæsner, men ligeledes med et uskyldigt barn i centrum for en voksenverdens uforståelighed, krigen som ond klangbund og poetiske snit i en grum virkelighed.

Herefter ventede der intet mindre end en Danmarkspremiere – dog med 39 års forsinkelse. PIX kører nemlig en kavalkade med den polske mesterinstruktør Andrzej Zulawskis værker. Denne aften var det den mystikindspundne Diabel fra 1972, der rullede sin flippede fortælling ud. Zulawski er selv til stede under festivalen og introducerede filmen med et par anekdoter, bl.a. om problemerne forbundet med filmen, der i flere år var bandlyst, da den blev set som en kritisk politisk kommentar.

Filmen udspiller sig i et invaderet Polen anno 1793, hvor den unge Jacub er fængslet anklaget for mordforsøg på kongen. Han befries dog af en mystisk mand, der nu overtaler ham til at slå forskellige folk ihjel, som de bevæger sig gennem det golde, krigshærgede landskab. Filmens mærkværdige og brutale scenerier bakkes op af et cool score, der med skiftevis psykedelisk rock og smukke klassiske toner indtagende matcher denne sære vanvidsrejse ind i fortvivlelsen.

– Begge film vises igen. Læs mere på PIX om Black Bread HER og Diabel HER.

CPH PIX: Lejemordere, fluefiskeri og romantik

/i /af

Filmfestivalen CPH PIX har nu kørt et par dage her i København, men tager først for alvor fat i næste uge – i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har ind til videre kun fanget en enkelt film. Det får jeg bestemt rettet op på de næste par uger – allerede i aften venter de næste visninger. Så følg med her for anbefalinger og mini-anmeldelser.

Det var den bizarre, japanske The Day of the Ants in the Sky, som for mit vedkommende skød festivalen i gang. Den blev vist på åbningsdagen i den lille, hyggelige Husets Biograf. Selvom filmen ikke slog benene væk under mig, er det bl.a. sådanne filmoplevelser, jeg håber at støde på – nemlig obskure, originale og uforudsigelige film, man ellers ikke ville komme i nærheden af.

Filmen udspiller sig omkring en gruppe lejemordere, der på anvisninger fra det mystiske ”The Company” slår diverse ”mål” ihjel. Men lige ud af landevejen kører filmen langt fra. Historien – som bestemt heller ikke har travlt med at blive afviklet – tager nemlig nogle uforudsigelige drejninger undervejs og mikser thriller-plottet godt op, bl.a. med sød romantik, forældre-traumer og et usædvanligt trekantsdrama. Ja, og så smides der lidt motorsavslir, pigefængsel og fluefiskeri ind over. Skønt.

– Filmen vises igen d. 22. april i Gloria. Læs mere om filmen hos CPH PIX HER.

Filmfestivalen CPH PIX 2011 går i luften

/i /af

I dag starter den årlige filmfestival CPH PIX og løber helt frem til d. 1. maj. Festivalen finder sted i København, så hvis man er i byen, er der rig mulighed for at fange en håndfuld af de mange spændende film, som indtager byens biografer de næste par uger. Udover et overflødighedshorn af film fra hele verden, byder festivalen også på en række andre interessante filmrelaterede arrangementer. Så få fingrene i et program eller besøg deres hjemmeside HER.

Jeg hopper allerede i aften ind i Husets Biograf og ser min første film, The Day of Ants in the Sky – en japansk sag om en gruppe snigmordere. Den glæder jeg mig til, ligesom rækken af øvrige film, som jeg skal se. Bloggen kommer derfor naturligt nok til at bære præg af mine filmoplevelser på CPH PIX 2011 – der skal dog nok også blive plads til lidt andet andet sjov og ballade.

– Tjek CPH PIXs hjemmeside HER og deres Facebook-side HER.
– Læs også om mine filmoplevelser på CPH PIX 2010 HER.

BAFTA-uddelingen stod i kongens navn

/i /af

I går aftes blev den britiske filmpris BAFTA uddelt og her blev det Kongens store tale, som sejrede stort med hele syv priser. Det for bedste film, den såkaldte Outstanding British Film, bedste originale manuskript og originale musik. Bedste mandlige hovedrolle gik til Colin Firth, mens prisen for bedste mandlige og kvindelige birolle gik til henholdsvis Geoffrey Rush og Helena Bonham Carter.

David Finchers The Social Network løb også med en håndfuld priser, det for bedste instruktør, bearbejdede manuskript samt klipning. Natalie Portman fik en BAFTA for bedste kvindelige hovedrolle i Black Swan, mens bedste animerede film ikke overraskende blev Toy Story 3. Og så gik prisen for bedste ikke-engelsksprogede film til den danskinstruerede Mænd der hader kvinder, som jo er på vej som et amerikansk remake af David Fincher.

Christopher Nolans flotte Inception løb med priserne for production design, lyd og special visual effects. Tim Burtons skuffende Alice i Eventyrland nappede også et par priser, det for kostumer samt sminke og hår. Og så var der også en flot cadeau til ‘Harry Potter’-filmene, som løb med den ærefulde Outstanding British Contribution to Cinema, mens Sir Christopher Lee blev hyldet med prisen Academy Fellowship.

– Se alle vindere og nominerede hos BAFTA HER.
– Læs også om årets Golden Globe-priser HER og Robert-priserne HER.

Fincher fejres og dansk triumf ved Golden Globe

/i /af

Priserne ved dette års Golden Globe Awards er uddelt. Der var ingen helt stor prissluger, men David Finchers ’Facebook’-film, den fremragende The Social Network løb med et par af hovedpriserne, nemlig for Bedste film i kategorien drama, Bedste instruktør og Bedste screenplay samt Bedste score.

Det er filmkritikere i foreningen Hollywood Foreign Press Association, som uddeler priserne og de havde også besluttet sig for at belønne Colin Firth med prisen for Bedste mandlige skuespiller i The King’s Speech. Bedste kvindelige skuespillerinde blev Natalie Portman for sin rolle, som forstyrret ballerina i Black Swan.

Nå ja, og så var der også dansk triumf. For Susanne Biers Hævnen løb med prisen for Bedste ikke-engelsksprogede film, det foran bl.a. den kritikerroste Biutiful. Jeg er ikke specielt begejstret for Hævnen, som jeg bl.a. synes er alt overfortalt og konstrueret – til gengæld leverer både Trine Dyrholm, Mikael Persbrandt og Ulrich Thomsen fremragende præstationer.

Bedste film i kategorien musical eller komedie blev The Kids Are All Right. Christian Bale og Melissa Leo fik priserne for henholdsvis Bedste mandlige og kvindelige birolle i The Fighter, som jeg glæder mig meget til at se. Og så gik prisen for Bedste animationsfilm til Toy Story 3.

– Se listen med alle vindere og nominerede HER.