THE MOTH DIARIES: Søde kostskolepiger og mystiske mord

Det dystre teen-gys The Moth Diaries er en fascinerende film, der har spændstige temaer som selvmord, jalousi og seksualitet i spil. Ja, enhver skolepiges kvaler. Desværre indfries det ellers potente potentiale ikke for alvor, men filmens gotiske og overnaturlige univers bevarer sin dragende tone på trods af filmens ujævnheder.

Der lurer konstant et mørke på den gamle kostskole, hvor Rebecca bor med den blonde Lucie. De er bedste veninder – og måske mere end det. Rebeccas følelser for veninden synes i hvert fald mere end blot venskabelige. Det forstærkes kun, da den mystiske Ernessa starter på skolen. Jalousien tager nu fat, for Lucie er pludselig mere interesseret i den nye pige, der desuden gemmer på en grum hemmelighed.

Det ellers liflige ungpigeliv slår derfor snart revner og mørket slipper ind, mens der passende diskuteres gotisk litteratur i undervisningen, hvor Bram Stokers Dracula er på skemaet – og som underviseren slår fast med store bogstaver på tavlen, indeholder enhver god vampyrhistorie sex, blod og død. Ja, så ved man, hvad der er i vente for de 16-årige piger. Sådan cirka. Tag den, slatne Twilight-tøser.

Men selvom The Moth Diaries altså ikke kommer helt vellykket i mål – blandt andet er den forjagede finale frustrerende uforløsende – ja, så tør filmen tage fat i og behandle sine emner med en oprigtig alvor, uden at blive belærende. Der kommer således ublufærdigt både lesbisk kærlighed og menstruationssnak på menuen, mens der ryges pot i smug og døden slynger sig ind på livet af pigerne.

Ikke kun fordi flere på skolen dør under mystiske omstændigheder – ja, Ernessa er nemlig vampyr (måske). Men også fordi Rebecca tumler med tabet af sin far, der har begået selvmord og derfor grubler over, om hun har samme destruktive drift. Hun spilles desuden med fin ømhed af en bly Sarah Bolger, mens Lily Cole med sit lettere bizarre og karismatiske udseende ubesværet indtager rollen som Ernessa.

Jeg har ikke læst Rachel Kleins bog, som filmen er baseret på, men instruktøren Mary Harron, der nok mest er kendt for sin filmatisering af American Psycho, får fint skabt et univers, der balancerer indtagende mellem drøm og virkelighed. Så selvom dramaet og karaktererne er en smule ujævnt leveret og følelserne ikke helt får den nødvendige pondus, så er The Moth Diaries et stemningsfuldt og ofte fascinerende bekendtskab.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmens atmosfærefulde billedside gengives flot på Blu-ray, dog uden at imponere. Nuancerne er fine og detaljegraden god, men billedet står ikke lige veldefineret hele vejen – men intet graverende. Lydsiden fungerer ligeledes fint med klar og fyldig volumen. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Originaltitel: The Moth Diaries, Canada/Irland, 2011
Instruktion: Mary Harron
Medvirkende: Sarah Bolger, Sarah Gadon, Lily Cole m.fl.
Spilletid: 1 time 22 min.
Udgiver: Scanbox Vision

LIVID: Grumt gotisk gys er et forførende mareridt

Selvom det er velkendte horror-elementer, der udgør det gotiske gys Livid, så venter der flere overraskelser undervejs. Fortællingen får nemlig et eget og uventet liv i det knirkende palæ, hvor den dystre fortælling folder sig dragende ud. Her emmer det af olm haunted house-stemning, mens det smukke og grufulde fængslende forenes.

På sin første dag som hjemmehjælper besøger den unge Lucie nemlig et stort hus, hvor en creepy gammel dame ligger i livsløs koma med et snurrende iltapparat over ansigtet – nærmest som et levende lig. Men da natten falder på, vender Lucie sammen med sin kæreste og en ven nysgerrigt tilbage. De vil finde den skat, som den rige olding efter signede skulle have gemt et sted i de skumle gemakker.

livid01

Deres skattejagt ender dog snart som et overnaturligt mareridt, der med en mørk logik sætter virkeligheden ud af spil og i stedet indsætter isnende gru. For godt nok starter filmen som en spøgelseshistorie grundet i en relaterbar virkelighed, men den ender som et pirrede ondt bæst, hvor det uforklarlige hersker. Man forstår godt sammenligningen med bl.a. italienske Dario Argentos irrationelle skrækfilm.

Livid vil og har da også allerede delt publikum på grund af sin mangel på rationel sammenhæng i sin sidste halvdel. Men jeg er vild med den drømmende logik og det overrasende genremiks, der her skaber en helt unik atmosfære. En herlig ambitiøs film, der tør tage chancer og udfordre en ofte stivbenet og konservativ genre.

livid02

Det er de to franskmænd Julien Maury og Alexandre Bustillo, der står bag. De debuterede i 2007 med Inside, der er en mest forrygende, blodige og poetiske skrækfilm, jeg har set de seneste år. Med Livid er de gået i en ny retning, hvilket bestemt ikke gør det mindre interessant at se, hvad de kommer op med i fremtiden. Jeg holder i hvert fald øje med dem – og det bør du også.

Filmen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmens forførende og dunkle scener står yderst flot på Blu-ray-udgivelsen. Her kommer både de mange mørke nuancer og det smukke production design til sin ret. Lydsporet gør også sit til at sætte adrenalinen i gang med nervepirrende panoreringer, lyde i skyggerne og velbalancerede niveauer.

Der medfølger desuden et fint interview med de to instruktører, der blev lavet under den københavnske filmfestival Blodig Weekend tidligere i år (22 min.). Her fortæller de bl.a. om, hvordan de startede deres samarbejde, tankerne bag Livid og deres idéer til rebootet af Hellraiser, som de tidligere har været tilknyttet. Herudover får man et slideshow med stills fra filmen (2 min.) samt dens trailer.

Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Livid | Blu-ray-anemeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

livid cover
Originaltitel: Livide, Frankrig, 2011
Instruktion: Julien Maury, Alexandre Bustillo
Medvirkende: Chloé Coulloud, Félix Moati, Jérémy Kapone m.fl.
Spilletid: 88 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

Skydegale kristne serverer voldsomt filmsus

Det er nærmest en instruktørs genfødsel, man er vidne til med den uregerlige og voldsomme action-thriller Red State. For Kevin Smith, der er kendt for sine dialogfyldte og ikke videre ’visuelt filmiske’ komedier, bl.a. debut-succesen Clerks og den religions-drillende Dogma har med denne sprængfarlige bastard bevæget sig ind på nyt område – og resultatet er et sprælsk og medrivende filmsus. Sådan!

Filmen udspiller sig i en flække i USA’s bibelbælte, hvor en gruppe fundamentalistiske kristne pryder bybilledet med hadfyldte demonstrationer imod homoseksualitet og andet, der ifølge deres bibellæsning fordærver verden. Præcis hvor langt de vil gå for at håndhæve Guds ord, finder et par knægte ud af, da de ender i fedtefadet hos den ekstremistiske kirke – og så er der ellers sat fut under kedlen.

Og gryden holdes lystigt i kog med et herligt uimponeret miks af både gys, action, komedie og thriller – men hele vejen med en intensitet og urovækkende klangbund intakt. For man når ikke at få sat sig for godt til rette, førend filmen tager endnu en ny dramatisk drejning, ublut smider en ny karakterer i ilden – eller afliver en. Dynamisk, fandenivoldsk og uforudsigeligt.

Men selvom filmen stritter i flere retninger og tager sig nogle gevaldige sving undervejs, så lykkedes det Kevin Smith at holde de mange bolde i luften. Det kan man bl.a. også takke det solide cast for, hvor Michael Parks som kirkens karismatiske leder er et helt igennem forrygende og uhyggeligt bekendtskab. Men også i filmens mindre roller finder man spændende eller blot bizarre karakterer.

Bl.a. er Stephen Root herligt selvudslettende som byens Sheriff, mens John Goodman får pirret sin egen moralske overbevisning som den forpustede agent Keenan. Parks bakkes desuden fornemt op af sin fanatiske menighed, hvor Melissa Leo som lederens datter er skræmmende rationel i sine koldblodige handlinger, mens Kerry Bishé nuancerer de vanvittige kristne som den søde, men hjernevaskede Cheyenne.

Selvom Kevin Smith er en personlig favorit, lovpriser jeg ikke alt, hvad han laver – hans seneste par film har fx ikke just været oppe at ringe. Men med denne både satiriske, sorthumoristiske og foruroligende kæberasler til religiøs fundamentalisme og menneskekold politik har han formået at give sig selv et genoplivende spark bagi. Det var sgu også på tide, Kevin…!

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen gengiver fornemt både heftig action og grynet sydstatsstemning i veldefinerede og detaljerige billeder, mens også lydsporet svinger sig voldsomt og medrivende afsted, lige fra de heftige skududvekslinger til Michaels Parks’ fanatiske prædiken. Fornemt. Man finder desuden en enkelt feature, der går bag om filmen.

Det er de gængse interviews med cast og crew, hvor der selvfølgelig bliver plads til rygklapperi. Heldigvis får man også mere interessante tanker fra Kevins Smiths side, bl.a. om den nye retning, han er gået med filmen og hans inspiration til og behandling af de sprængfarlige emner (43 min.). Bestemt et kig værd. Det kunne dog have været cool, hvis der også var fulgt et kommentarspor med.

Originaltitel:
Red State, USA, 2011
Instruktion: Kevin Smith
Medvirkende: Michael Parks, Melissa Leo, John Goodman, Michael Angarano, Kerry Bishé, Nicholas Braun, Kyle Gallner, Stephen Root m.fl.
Spilletid: 88 min.
Udgiver: Midget Entertainment

Pensionister med automatvåben i halvt hopla

Det kunne have været så pokkers godt – jeg mener, superstjernerne Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren og Morgan Freeman i front for eksplosionsfyldt sjov og ballade. Desværre er pensionister-med-automatvåben-komedien Red ikke nær så vellykket vittig og underholdende, som den ellers ihærdigt sigter efter. Momentvis svinger de gamle dog veloplagt med både håndvåben og rappe replikker.

Som forhenværende hemmelig CIA-agent kan det være svært at finde sig til rette som pensionist. Det er bare ikke et nært så spændende et liv, som at skyde skurke og være på missioner. Den pensionerede Franks stille liv (Willis) får dog et spark bagi, da han opsøges af en dødspatrulje. Han ondulerer selvfølgelig hele banden og vil nu til bunds i sagen, som snart fører ham lagt op i det politiske system. Som kvalificeret backup opsøger han et par gamle kollegaer – Malkovich, Freeman og Mirren.

Med så drevne kræfter på rollelisten er det en skam, at de ikke får et mere sprudlende manuskript at lege med. De har dog alle vellykkede og morsomme øjeblikke, hvor Willis får mest spilletid som charmerende og mere end cool eks-agent. Det er dog Malkovich, som den paranoide Melvin, der er sjovest at følge. Det er bestemt heller ikke uden bizar underholdningsværdi at se Mirren give den gas med enorme maskinpistoler og Freeman i tilbagelænet stil med lyddæmper på pistolen.

Desværre får Red aldrig det tempo og den rate af vellykkede jokes, der kan løfte det ellers udmærkede forsøg på en god gammeldags action-komedie ud over det forglemmelige. Firkløveret integreres aldrig rigtigt i historien, som man faktisk heller ikke er det store interesserede i at følge. Red har dog tilpas med ’star quality’ og lige akkurat nok sjove og vellykkede action-scener til, at man ikke helt mister interessen for de vilde eskapader – men den påklistrede kærlighedshistorie mellem Frank og den ellers ret sjove Mary-Louise Parker kunne godt undværes.

Med en bedre historie og mere plads til den gruppe-dynamik firkløveret skriger på, kunne Red muligvis være reddet ud af rækken af forglemmelige Hollywood-produktioner. Man kan selvfølgelig altid dække filmen ind under bare at skulle fungere som letfordøjelig underholdning. Det er muligt, men derfor kan man jo godt ønske sig lidt mere veltimet sjov og ballade. Tja, måske vi ser det i opfølgeren, som der underholdende lægges op til i filmens sidste sekunder.

Ekstramateriale:
Man får med Blu-ray-udgivelsen også filmen på dvd, hvilket er et fint supplement. Desværre er det også den eneste ekstra feature, som ellers er helt strippet for ekstramateriale. Men filmen står virkelig flot med knivskarpe billeder og indtagende nuancer, mens lydsporet brager medrivende afsted med eksplosioner og hvislende projektiler. En fornøjelse.

Originaltitel: Red, USA, 2010
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren, Morgan Freeman, Mary-Louise Parker, Karl Urban m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Nordisk Film