’Naza’ er en sjæleknusende og dybt rystende dokumentar

Anmeldelse: Nattehimlens mørke omfavner mig i dokumentaren ’Naza’, mens det sparsomme lys fra Tel Avivs liv og lejligheder optegner silhuetterne af filmens israelske instruktører Rachel Szor og Yuval Abraham, som her interviewer en række israelske militærfolk og efterretningsofficerer om det israelske militærs systematiske drab på palæstinensiske civile i Gaza.

Filmens titel er hentet fra det israelske militær, som bruger termen ’naza’ til at beregne estimatet for antallet af tilfældige civile ofre, der omkommer i planlagte angreb. Det er disse målrettede militære angreb i Gaza og systemerne bag, som de interviewede indvier publikum i. Det sker gennem de måske nok på overfladen rolige samtaler, men både foran og bag ordene sitrer gruen.

En ting er, at dokumentaren er både vigtig og rystende, men den er også velfortalt og stærkt formidlet gennem bl.a. sin visuelle side. Netop det at placere interviewene højt til vejrs i Tel Aviv står i skarp kontrast til de sønderbombede byer i Gaza – sat op mod netop den israelske storbys liv og hverdag, som her fanges i udsnit gennem vinduer til byens små hjem filmet fra husenes tage.

(Foto: Angel Film)

’Naza’ er også en film, der i den grad maner til eftertanke. For hvordan kan det stadigt igangværende massedrab på palæstinensiske civile overhovedet lade sig gøre? Hvorfor medvirker israelerne til det – og hvorfor gjorde de interviewede det? Det er gennem samtalerne, at man kommer et svar nærmere på, hvordan et land og dets indbyggere må se sig ansvarlig for de mange drab.

Filmen giver et nuanceret indblik i en række af de mennesker, der er og blev til en del af et militært system, der kan siges at dehumanisere palæstinenserne. Det er et indblik i, hvordan dette militærsystem virker og påvirker dem, som er midt i det. Spørgsmålet om, hvordan det stadig kan lade sig gøre, runger dundrende tungt lang tid efter filmens rulletekster.

’Naza’ er en sjæleknusende og dybt rystende film, der er blevet til gennem tre år. Tilbage står et voldsomt og indsigtsfuldt vidnesbyrd om det israelske militær, dets systemer og systematiske drab på palæstinensiske civile. Det er en skræmmende og desværre stadig relevant film, der knuser mig gennem bl.a. også sine sidste 10 brutale minutter, hvor man tages med til det smadrede Gaza.

’Naza’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’Naza’ har biografpremiere den 1. oktober.