Avatar-trilogien er visuelt nyskabende, men ikke videre spændende

Science fiction på 4K Ultra HD: Vi fik den første af James Camerons Avatar-film i 2009 og den seneste sidste år. Nu udkommer de (indtil videre) tre film i en 4K Ultra HD-boks. Det er bestemt lykkedes filmskaberen at skabe en fascinerende verden. Rent teknisk er der altså ikke meget at sætte en finger på. Problemet med de 3 meter høje blå smølfer er snarere, som med resten af persongalleriet, at de aldrig bliver interessante – man kommer aldrig ind under huden på dem.

Avatar-filmene er altså fattig på interessante karakterer. Ikke engang soldaten Jake, der ellers står i dramaets midte – fanget mellem sin egen og en fremmed races dagsordener – er videre interessant. Historien og de medvirkende mangler simpelthen saft, kraft og kant samt dramatisk tyngde.

Der gik intet mindre end 13 år fra den første til den anden Avatar-film. I ’Avatar: The Way of Water’ sendes publikum atter til den fauna-flotte planet Pandora. Handlingen samler således op på universet mere end 10 år efter begivenhederne i den første film, hvor bl.a. parret Jake og Neytiri er tilbage.

I årene, der er gået, har de to stiftet familie med en børneflok i forskellige aldre. Således står familien og det at høre til et sted helt centralt i filmens historie. For hvor langt vil familien gå for hinanden, når først skurkene gør deres voldsomme indtog blandt det ellers fredelig na’vi-folk? De kommer til at skulle gå langt, for der venter sin del af prøvelser forude for familien.

Således vender her en fra den første film velkendt fjende tilbage – dog nu i blå na’vi-form. Den brutale Quaritch og hans militære hold har nemlig taget na’vi-skikkelse og vil her afslutte det, der ikke lykkedes i den første film. Nemlig at gøre kål på Jake. Det betyder bl.a. også en voldsom invasion af na’viernes hjem, der ellers lever i idyllisk sameksistens med planetens natur og dyreliv.

Her er kort sagt tale om en klassisk kamp mellem de gode og de onde. Dualiteten mellem fred og krig. Hvordan krig blot avler mere krig. Desværre løfter denne ellers mange gange før sete præmis sig ikke op og bliver videre spændende. Bl.a. fordi manuskriptet er fladt forløst og trægt fortalt. Der er ganske enkelt bl.a. ikke nok historie at fortælle til at bære spilletiden på hele 3 timer og 12 minutter.

I den tredje film ’Avatar: Fire and Ash’ går turen igen til den væsens-eksotiske og fauna-vilde planet Pandora. Historien tager fat, hvor forgængeren slap. Der venter således både nye eventyr og ikke mindst nye farefulde udfordringer for det blå na’vi-folk og deres allierede.

Jake og Neytiris familie er et af de dramatiske omdrejningspunkter, hvor forgængerens tragiske begivenheder nu piner og udfordrer dem internt. For hvordan læger man sårene og kommer videre med livet? Det er i udgangspunktet et alment gyldigt og relaterbart afsæt for en historie, der desværre bare alt for ofte mister fokus, retning og fortællermæssigt momentum.

Nu er filmen også et stort bæst af mange idéer, visuelle opfindsomheder, karakterer og handlingstråde. Desværre bliver filmen, der ellers er visuelt og verdensbyggende visionær, en ujævn oplevelse, hvis spilletid på tre timer og 15 minutter ikke kan holde sin skrue engagerende i vandet. Derimod ender fortællingen i dødvande, bliver lang i spyttet og kedelig at følge.

Bl.a. er karaktergalleriet ikke hele vejen rundt særligt interessant. Skurkene forbliver overvejende uinteressante. De mangler pondus og et intimiderende nærvær. Dog er lederen af Askefolket et momentvist dejligt galt og nyt bekendtskab. Hun byder på noget af den farlige uforudsigelighed, skurkene ellers mangler og desværre også filmen som helhed.

Der er mere kulørt overflade end gribende indhold at komme efter. James Cameron har dog en klar, ambitiøs og visuelt omsiggribende vision for sit univers, hvilket er attråværdigt og sine steder billedvildt sat i scene. Desværre forløses de mange dele bare ikke til et engagerende hele, hvor bl.a. også filmens storslåede actionscener overordnet er underligt forglemmelige.

’Avatar: Fire and Ash’ er en desværre noget hul oplevelse, der ikke får givet karaktererne – gode som onde – nok dramatisk tyngde og nuanceret nærvær til at bære den småkedelige og ujævne historie i mål. Filmen er mest underholdende, når den tør at gå bizart til sit univers med bl.a. fascinerende hav-væsner og na’vi-folkets spirituelle kontakt til hinanden og Pandora.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Hvis filmene skal opleves i hjemmebiografen, så må det være i 4K-formatet, at de gør sig bedst. På det billed- og lydopflotte format står og lyder filmene det bedste, der er muligt pt. Herunder kan man dykke ned i en større omgang ekstramateriale om filmene, der gør en klogere på det produktionerne og det store filmiske univers.

‘Avatar 1-3 Movie Collection’ udkommer den 15. juni.