’Sirât’ satte sig sitrende solidt i hele min krop
Anmeldelse: Som et rungende ekko satte den nervepirrende og vilde ’Sirât’ sig sitrende i kroppen på mig. For med sit lyddunkende univers, maleriske naturtableauer og en historie fyldt med usikkerhed, var jeg med på den udfordrende tur gennem ørkenen i det sydlige Marokko. Her banker solen ned på det sandede landskab, mens håbet for en far og hans søn synes at svinde ind.
De leder nemlig efter deres forsvundne datter og søster. For langt ude i ørkenen holdes der baspumpende raves for massevis af festende gæster. Det er her uden for lands lov og ret, at datteren er forsvundet for måneder siden. Men hvor skal far og søn overhovedet starte deres eftersøgning, når selv festerne rykker locations i ørkenens hemmelige kringelkroge?
Med insisterende elektronisk musik bankende ud af de store højtalere drages jeg med ind i de endeløse nætters fest, hvor friheden synes at strømme gennem de dansende masser af svedende kroppe. Det er råt og fascinerende at blive en del af disse raves, der med nerve og kropsligt nærvær sætter sig under huden på mig.
Instruktør og medforfatter Oliver Laxe lykkes med at skabe en meget fysisk filmoplevelse, der også har et engagerende greb om sine karakterer. Fra forholdet mellem far og søn til de festende ravere. Jeg gribes både kropsligt om struben og med en medrivende håbløshed om hjertet, mens turen går sin overraskende vej videre ind i den hede og uforudsigelige ørken.
’Sirât’ er på den måde også en stærk miljø- og naturbeskrivelse, hvor man i filmens yderkant aner en verden, der langt fra ørkenens fristende vidder synes at være i afgrundsdybt forfald, hvilket jeg aner fra de fragmentariske stemmer, der kommer fra radioerne i de mægtige busser, som raverne bevæger sig buldrende og frygtløs gennem ørkenen med.
’Sirât’ er en film, der fra starten sætter sig i kroppen på mig. Det er svært andet end at blive grebet af de rytmiske toner, der brager igennem ørkenen og afløses af den omvejssøgende jagt på datteren. Billederne af fotograf Mauro Herce hænger desuden dynamisk, dragende og nærværende sammen med musikken af Kangding Ray. En vild filmisk oplevelse til hele kroppen.
’Sirât’ får 5 ud af 6 stjerner:
’Sirât’ har biografpremiere den 26. marts.
