‘Springsteen: Deliver Me From Nowhere’ er historien om et klassisk album
Springsteen på 4K Ultra HD: Hvhis du er fan af det musikalske ikon Bruce Springsteen, så kan filmen ‘Springsteen: Deliver Me From Nowhere’ nok ikke andet end at vække ens interesse. Det kan den måske også alene af den grund, at den har Jeremy Allen White i hovedrollen som netop The Boss, som musikeren også kaldes.
Med denne film tages man med tilbage i Bruce Springsteens liv, da han var en ung musiker, der står overfor det hele store og globale gennembrud. Således er det et kig på en helt afgørende tid for ham, da man nemlig her følger tilblivelsen af hans sidenhen legendariske album ‘Nebraska’ fra 1982.
Det er dog ikke kun nemt for stjernen at få sit nye album og sangene ned på vinyl. Han forsøger nemlig samtidig med arbejdet med musikken at forene det pres, der følger med succesen at få styr på også fortidens spøgelser.
Men som historien bekendt er blevet skrevet, så blev ‘Nebraska’ til en realitet og stor succes for Bruce Springsteed. Det er et album, der stadig står som et af hans bedste og som et yderst slidstærkt album, der både har en rå nerve og eksistentielle tematikker, der stadig vækker genklang den dag i dag.
Udover netop Jeremy Allen White i hovedrollen, så finder man på rollelisten bl.a. også Jeremy Strong i rollen som Brunce Springsteens livslange manager. Filmen er baseret på Warren Zanes bog ‘Deliver Me from Nowhere: The Making of Bruce Springsteen’s Nebraska’ fra 2023.
4k Ultra HD og ekstramateriale: Filmen udkommer her på det billed- og lydstærke 4k Ultra HD, mens den også følger med på Blu-ray. Ikke nok med det, så finder man på udgivelsen også en større omgang ekstramateriale, hvor man kan blive klogere på filmens tilblivelse med en making of, videre til kig på at gå fra bog til film. Der er også et kig på musikken fra albummet ‘Nebraska’ og en fearure om Jeremy Allen Whites forvandling til Bruce Springsteen.
‘Springsteen: Deliver Me From Nowhere’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 5. februar.







