’Avatar: Fire and Ash’ er visuelt visionær, men også kedeligt hul

Anmeldelse: For tredje gang går turen til den væsens-eksotiske og fauna-vilde planet Pandora med filmskaberen James Camerons fortsættelse ’Avatar: Fire and Ash’. Historien tager fat, hvor forgængeren slap. Der venter således både nye eventyr og ikke mindst nye farefulde udfordringer for det blå na’vi-folk og deres allierede.

Jake og Neytiris familie er et af de dramatiske omdrejningspunkter, hvor forgængerens tragiske begivenheder nu piner og udfordrer dem internt. For hvordan læger man sårene og kommer videre med livet? Det er i udgangspunktet et alment gyldigt og relaterbart afsæt for en historie, der desværre bare alt for ofte mister fokus, retning og fortællermæssigt momentum.

Nu er filmen også et stort bæst af mange idéer, visuelle opfindsomheder, karakterer og handlingstråde. Desværre bliver filmen, der ellers er visuelt og verdensbyggende visionær, en ujævn oplevelse, hvis spilletid på tre timer og 15 minutter ikke kan holde sin skrue engagerende i vandet. Derimod ender fortællingen i dødvande, bliver lang i spyttet og kedelig at følge.

Bl.a. er karaktergalleriet ikke hele vejen rundt særligt interessant. Skurkene forbliver overvejende uinteressante. De mangler pondus og et intimiderende nærvær. Dog er lederen af Askefolket et momentvist dejligt galt og nyt bekendtskab. Hun byder på noget af den farlige uforudsigelighed, skurkene ellers mangler og desværre også filmen som helhed.

Et andet væsentligt omdrejningspunkt i filmen er mennesket Spider, der bl.a. kæmper for at blive en accepteret del af na’vi-folket. Han er bare aldrig en interessant nok karakter til, at han kan bære sin del af historien med de udfordringer, hans liv afføder. Der er i det hele taget en underlig distance til karaktererne, dramaet og historien som helhed.

Der er mere kulørt overflade end gribende indhold at komme efter. James Cameron har dog en klar, ambitiøs og visuelt omsiggribende vision for sit univers, hvilket er attråværdigt og sine steder billedvildt sat i scene. Desværre forløses de mange dele bare ikke til et engagerende hele, hvor bl.a. også filmens storslåede actionscener overordnet er underligt forglemmelige.

’Avatar: Fire and Ash’ er en desværre noget hul oplevelse, der ikke får givet karaktererne – gode som onde – nok dramatisk tyngde og nuanceret nærvær til at bære den småkedelige og ujævne historie i mål. Filmen er mest underholdende, når den tør at gå bizart til sit univers med bl.a. fascinerende hav-væsner og na’vi-folkets spirituelle kontakt til hinanden og Pandora.

’Avatar: Fire and Ash’ får 3 ud af 6 stjerner:

 

 

’Avatar: Fire and Ash’ har biografpremiere den 17. december.