’The Long Walk’ ender desværre som lidt af en ørkenvandring
Biografanmeldelse: Det er en benhård præmis, der sættes i spændingsfilmen ’The Long Walk’. Man lander nemlig her midt i et dystopisk og splittet USA, der er sendt ud i fattigdom. I filmen har man således opfundet en brutal og fatal konkurrence for at højne landets moral og tro på fremtiden, nemlig den såkaldte ’The Long Walk’, som transmitteres landet over.
Her deltager en stor gruppe unge mænd, som alle har meldt sig til konkurrencen, hvor vinderen indkasserer uendelig rigdom og får opfyldt et personligt ønske. Der er bare det ved det, at de mange, som er blevet trukket ud til at deltage skal gå indtil, der kun står én tilbage, nemlig vinderen. Dem, som falder om eller giver op undervejs bliver skudt og dræbt.
Der er ingen pauser og ingen målstreg, blot den nådesløse præmis om at gå eller dø. Vi møder således en række af deltagerne i det kyniske spil. Nogle bliver venner, andre holder sig for sig selv, mens andre igen er nogle røvhuller. Det gælder jo om at overleve. Men hvor langt vil og kan de overhovedet gå i det dødelige spil?
Filmen er baseret på Stephen Kings roman af samme navn fra 1979. Historien synes ironisk nok til at være stærkest på papiret. For det er bl.a. i samtalerne deltagerne imellem, at filmen bliver menneskeligt nærværende. I filmisk form bliver det i længden desværre bare ensformigt, mens også filmens visuelle side går en kende i dødvande undervejs.
Det er en skam, da bl.a. de medvirkende gør det godt til trods for et ujævnt manuskript. Her finder man i front bl.a. Cooper Hoffman som den hjælpsomme Raymond Garraty, der hurtigt bliver venner med den stålsatte og seje Peter McVries, som spilles af en nærværende David Jonsson. Der er god dynamik mellem de to og et par af de øvrige karakterer.
Det bliver bare aldrig nok til at redde filmen fra at gå død. Et plus er dog, at filmen tør vise flere af de blodigt brutale nedskydninger af de deltagere, som falder fra. Her ser man ansigter blive skudt i smadder, så alvoren males rødt og ubehageligt op. Men præmissen om, at denne konkurrence skulle indgyde håb, er lidt sværere at sluge. Der mangler noget mere kontekst.
Hertil kommer Mark Hamill som nådesløs major, der med dyb røst bliver mere karikeret end oprigtigt skræmmende. Interessant nok er Francis Lawrence også instruktøren bag Hunger Games-filmene, der har en lignende dystopisk præmis. Men selvom der er fine elementer, bliver ’The Long Walk’ lidt en ørkenvandring, hvor det følelsesmæssige engagement aldrig for alvor bider sig fast.
’The Long Walk’ får 2 ud af 6 stjerner:
’The Long Walk’ har biografpremiere den 18. september.
