’Dangerous Animals’ har brutale dræbere både over og uden havet

Biografanmeldelse: Der langes op til flere vellykket nervepirrende scener afsted, da jeg gik ombord på spændingsfilmen ’Dangerous Animals’. Her finder man nemlig både dræbere med og uden finner. Der er den ubehagelige seriemorder Tucker og så er der de glubske hajer under vandet. Begge dele lugter blod, når først de drabelige eskapader rulles ud for fuld intensitet.

For det går naturligvis galt, da den omstrejfende surfer Zephyr møder den følelseskolde Tucker. Snart ser hun sig selv fanget ombord på den skæggede morders båd langt til havs, hvor ingen kan høre hende skrige. Herfra starter de sadistiske løjer og en engagerende katten-efter-musen-leg med Tucker som katten og Zephyr som den udsatte mus.

Det er i dette blodige spil mellem de to meget af filmens spænding affødes. Der er virkelig en stærk dynamik mellem morderen og hans bytte. Analogien mellem dræberen Tucker og så havets dræbere er naturligvis skåret hårdt ud i pap. Det er altså ikke tematiske nuancer, man finder i filmen, hvis historie mest af alt beror på at skabe netop spænding.

Det lykkedes bestemt overvejende godt, selvom der mod den store finale måske nok går en smule rundesejlads i den. Det sagt, så er ’Dangerous Animals’ overvejende et medrivende bekendtskab. Bl.a. også takket være en veloplagt ubehagelig Jai Courtney som Tucker, mens Hassie Harrison giver den gribende som den overlevelsesivrige fange.

Instruktøren Sean Byrne viser således et solidt greb om sin historie, der fortælles overvejende skarpt og engagerende stramt med et velkomponeret manuskript af Nick Lepard. Det er dog som sagt ikke nytænkning, der er i spil. Det gør imidlertid ikke eskapaderne mindre underholdende, hvor der også spædes til med velbalanceret grotesk humor.

’Dangerous Animals’ får 4 ud af 6 stjerner:

 

 

’Dangerous Animals’ har biografpremiere den 12. juni.