‘28 Years Later’ sender sine blodfrådende bæster veloplagt i kødet på mig

Biografanmeldelse: Blodet sprøjter veloplagt ud af kroppene på de raseriinficerede mennesker i Danny Boyles fortsættelse til sin egen sjasker ’28 Days Later’ fra 2002. Forgængeren var forfattet af Alex Garland, som denne gang har ført pennen i samarbejde med den britiske instruktør. Men er alt mon så ved det gamle? Nej, ikke helt.

For som titlen antyder, udspiller denne omgang af de voldsvilde strabadser sig 28 år efter begivenhederne i den første film, der også fik efterfølgeren ’28 Weeks Later’ i 2007. Vi møder denne gang et mindre samfund af overlevende, der bor forskanset fra raserivirussen på en lille ø, der kun er forbundet med fastlandet via en dæmning og naturligvis en stærk fæstning.

De inficerede og dødbringende mennesker løber fortsat bersærk rundt til fare for folk, der bevæger sig til fastlandet. Vi møder på øen faderen Jamie og hans 12-årige søn Spike, hvis mor Isla er syg med febervildelse og forvirrethed til følge. En udfordret lille familie, der gør indtryk og afføder et gribende drama om forældreskab, overlevelse og uskyld.

Freden i øsamfundet varer ikke ved. For da en tur går mod fastlandet, bliver det også starten på et pokkers intenst møde med de frådende vilde, der ikke misser et eneste sekund i forsøget på at gøre en ende på og forvandle de overlevende til ligeledes blodglubske monstre. Det er ulækkert, drabeligt og yderst medrivende at sætte foden ind i denne dystopiske verden.

Bl.a. er Aaron Taylor-Johnson og Alfie Williams et engagerende bekendtskab som far og søn, der dynamisk går i spænd med hinanden og forholdet til den syge mor, spillet stærkt af Jodie Comer. Det lille samfund og den menneskelige usikkerhed, som det også huser, får her et ligeledes fascinerende liv i samspil med de snaskede drab, der eksekveres dirrende vildt.

Som i den første film er det også her fotograf Anthony Dod Mantle, der på billedbrillant vis indrammer både den indvoldsudrivende gru og de mere afdæmpede øjeblikke, hvor roen momentant indfinder sig i et liv, der ellers er overrendt af død og frygt. Bl.a. personificeret i Spike, der forsøger at gebærde sig i de voksnes verden af vold.

Ganske vist er de spruttende blodsudgydelser i al sin vælde særdeles medrivende, men det er via menneskene, at historien får sit for alvor dramatiske liv i en verden, der er råt realiseret med både dynamisk frapperende billeder og naturskønne vidder. ’28 Years Later’ løfter grufuldt arven efter forgængerne ind i en hjerteknusende og brutal ny tid.

’28 Years Later’ får 5 ud af 6 stjerner:

 

 

’28 Years Later’ har biografpremiere den 19. juni.