En episk afslutning på en episk serie med ‘Game of Thrones’ 8. sæson

Vinteren kommer på Blu-ray: Ja, hvor starter og slutter jeg lige med en anbefaling af den sidste og 8. sæson af den mægtige HBO-serie ‘Game of Thrones’? For der er så mange karakterer og så mange plottråde, der snor sig ind og ud af hinanden, at det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Netop denne historie- og karaktermæssige kompleksitet er også netop det, der gør serien og denne finale så spændende.

Ja, der er fortsat gang i både gamle og nye alliancer, mens en hær af døde truer med total død og ødelæggelse. En hær, der truer med ende de syv kongedømmer for altid. Således bugter det store persongalleri og de mange relationer sig forsat uforudsigeligt og medrivende ind og ud af hinanden. Krigen raser og vinder sæsonen igennem intenst momentum mod den slagfærdige afslutning.

Der er her blandt andre den skånselsløse Lannister-familie og den ærefulde Stark-slægt, der fortsat kæmper om magten, mens adskillige andre parter også blander sig. Jeg vil dog ikke begive mig ud i et længere referat end ovenstående. Det store persongalleri afføder nemlig så mange historier og sidehistorier, at man må holde tungen lige i munden for at følge med. Af of til også lidt for meget. Men overordnet balanceres de mange plottråde og karakterer virkelig godt og medrivende.

Men når først enderne mødes, så er det altså fortsat helt forrygende serieunderholdning med medrivende payoff. Balancegangen mellem de mange parter holder i denne ottende sæson, så fortællingen rodfæster sig, hvor alle på hver deres måde er spændende at følge. For det er absolut aldrig kedeligt at se, hvor serien tager sine karakterer hen.

Udover de sidste afsnit i denne finale-sæson, så medfølger der også en god portion ekstramateriale, hvor man således blandt andet kan dykke ned i universet og de mange forskellige aspekter ved serien. Her er således en in-episode guide til hvert afsnit, mens man også kan blive klogere på seriens mytologi.

Her er tilbageblik på hele serien med både skabere og medvirkende, mens man valgte at slutte denne episke serie af, videre til 10 friske kommentarspor med både cast og crew samt en dokumentarfilm om tilblivelsen af denne ottende og sidste sæson. Ja, der er masser at dykke ned i på udgivelsen. God fornøjelse!

– ‘Game of Thrones’ sæson 8 udkommer på dvd og Blu-ray den 2. december.