Ild, flammer og fyrværkeri på film

Okay, ignorer lige den mildest talt irriterende sang (Katy Perrys Firework, hmph), der er smækket på denne faktisk ganske labre montage af ild, flammer og fyrværkeri i diverse afskygninger på film. Her både mestres ilden eller også er den helt ude af kontrol. Bl.a. kæmper Tom Hanks med at skabe sig en smule ild, mens Nicolas Cage langt fra har samme problem som den flammende Ghost Rider.

Herudover finder man selvfølgelig også The Human Torch fra Fantastic Four, mens Bruce Willis i Die Hard har brug for sin lighter. Det samme har Ryan Reynolds i den klaustrofobiske Buried og så hiver Ellen Ripley flammekasteren frem i Aliens. Herudover flettes bl.a. klip ind fra filmserierne ‘Indiana Jones’, ‘Ringenes Herre’ og ‘Harry Potter’.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=A_G-p5gPT-E[/youtube]

Se andre spændende filmiske sammenklip:
Forførende film noir får hjælp af Massive Attack
It’s only a movie, it’s only a movies, it’s only…
Et heftigt trip ind i herlige action-klichéer